Nada fra bloggen LaCucinaNada udfordrede de danske madbloggere for snart en tid siden. Madblogger Udfordringen går på, at de bloggere, som deltager, får tildelt en anden deltagende blog, hvor man skal finde en opskrift. Denne opskrift kan man enten lave præcis, som bloggeren har tænkt eller man kan nyfortolke den.
Jeg fik tildelt bloggen: Ellevild Madblog - en blog, som jeg ikke kendte til. Men et dejligt nyt bekendtskab.
Som I nok ved, er jeg fuldstændig vild med mexicansk mad og hos Ellevild Madblog fandt jeg et par mexicanske opskrifter, som jeg ikke kendte til.
Jeg valgte opskriften Barbacoa, som min Madblogger Udfordring. Barbacoa er en måde at langtidstilberede kød på. Og ordet Barbacoa er senere ændret til barbecue, som i dag almen kendt.
Min version blev sådan her:
Barbacoa:
800 g oksebov
Marinade:
3 spsk af mit (Plums) hjemmelavede chilikrydderi
½-1 tsk chipotle chilipulver
3 laurbærblade
2 spsk ketchup
2-3 spsk mørk muscovadosukker
saft fra 1 lime
1 dl vand
5 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 tsk havsalt
Blend alt til marinaden til en glat sauce.
Skær oksebov i store tern og vend i marinaden. Læg kødet i en frost pose og mariner natten over.
Hæld kødet i en stegeso eller i et ildfast fad, som dækkes med stanniol.
Sæt i en ovn ved ca 110 grader og lad kødet stege i 6-7 timer, indtil kødet er helt mørt og ved hjælp af to gafler kan rives i strimler.
Vend gerne kødet et par gange under stegningen. Efter 5 timer smagte jeg på væden og vurderede, at kødet kunne klare en smule mere sukker og ca 10 g mørk 70% chokolade.
Da kødet var mørt, siede jeg væden fra. Kødet blev revet med to gafler og ca 1 dl af væden blev blandet sammen med kødet.
Bønner i chili og tomat
Væde fra kødet
1 dåsen hakkede tomater
1 dåse kidneybønner
worchestershiresauce
sukker
Der var meget væde ved kødet og jeg synes, at det var en skam at smide ud. Jeg kogte den væde, som ikke blev blandet med kødet, ned til ca det halve.
Tomater og bønner blev blandet i saucen og smagt til med worchestershiresauce,sukker og evt. salt. Saucen fik lov at simre til den havde den ønskede konsistens, hvor den ikke var for flydende.
Drysset med til cheddarost smagte det helt suverænt. Og ville havet været godt helt alene i tortillas eller som fyld ovenpå en omgang nachos med bunker af cheddarost og gratineret.
For snart mange måneder siden har jeg købt en tortillapresse og det var oplagt at få den taget i brug og lave friske tortillas.
Tortillas
100 masa harina (majsmel)
130 g varmt vand fra hanen
Ælt en smidig dej. Lad den hæve med film over i ca ½ time.
Ælt dejen igennem og del i 6 stykker. Form en kugle og fugt evt hænderne i lidt varmt vand. Pres dejen i en tortillapresse eller rul med kagerulle. Bag på en meget varm pande i kort tid til tortillaen bliver gylden.
Server tortillaerne med barbacoa, bønnegryde, cheddar, guacemole og en klat cremefraiche.
Tak for udfordringen, Nada - det var sjovt at lege med også selv om deadline kun lige akkurat blev overholdt. Jeg er spændt på, hvad du finder på næste gang :o)
13 kommentarer:
Uhmmm, det ser rigtig lækkert ud. Jeg elsker også mexicansk mad. Og det lyder som en god måde at bruge oksekødet på, så det får godt med smag. Hvor i alverden har du fået fat i et tortillajern?. Sådan et ville jeg også gerne eje.
Venligst Birte
Hej Birthe
Mexicansk mad er bare altid godt.
Tortillapressen har jeg købt hos Chilihouse.dk .
Jeg ved ikke, om de har det pt - jeg skrev til dem og så mener jeg, at de gav besked, da de igen havde dem på lager.
Mange hilsner
Hanne :)
Det prøver jeg da lige. Tak.
Hej Hanne
Rigtig fin fortolkning af Barbacoa. Dejligt at du også deler min forkærlighed for mexicansk mad. Jeg håber du havde det sjovt med udfordringen, jeg har været spændt på hvad du mon ville vælge. Men synes det er et SUPER godt valg.
MVH Ellen /Ellevild Madblog
Det ser vildt godt ud! Jeg kender heller ikke retten. Sjovt med tortillapresseren - hvor har du købt majsmelet henne?
Du er jo for vild at have sådan et apparatur liggende!
Blæret lige at bage sine egne tortillas.
Selv er jeg ikke synderlig pjattet med det mexicanske køkken, men denne ret kunne nok få mig overtalt til at tage mexicaner hatten på for én aften:-)
Dejligt at du gad lege med -
måske du er frisk på en anden runde også? Pønser på noget med tematisering/årstidsbestemt næste gang ...
Mvh La Cucina Nada
Hej Ellen
Det har været super sjovt med den udfordring - og det er ikke sidste gang, jeg kigger forbi hos dig!
Mange hilsner
Hanne
@Piske
Dejligt at få nogle udfordringer ... men du er jo altid god til at hoppe ud i noget nyt, der er jeg lidt mere forsigtig ;)
Majsmelet har jeg købt hos chilihouse.dk .
Kære Nada
Mann må jo ikke gå ned på udstyret!! :D
Det var sjovt at lege med og jeg er helt klar på en runde to! Super initiativ :)
Mange hilsner
Hanne K
Det ser godt nok lækker ud. Som alle de andre elsker jeg også din tortilla presse :) Med Venlig Hilsen Misbah
Tak for oplysningen om masa harina. Jeg glemmer altid at købe det, når jeg er i USA, og de gode økologiske store tortillas, jeg plejer at købe derovre, kan man ikke købe mere, så nu SKAL jeg selv i gang.
Elsebeth
Åh, pulled beef er så godt - får straks lyst til mexikansk mad.
- Anne
@A+K
:) Jeg har ALTID lyst til mexikansk mad.
Send en kommentar