søndag den 14. juli 2013

Grillede nakkekoteletter med sommersalat

For nogen tid siden kom denne dejlige kurv ind af døren fra Heinz. Heinz laver efter min mening den absolut bedste ketchup. Dejligt nu også at prøve barbecuesaucene, som er i 3 varianter. Indtil nu har jeg prøvet den søde "Heinz BBQ Sweet", som falder i min smag. Særligt til svinekød, da jeg synes, at det søde klæder svinekød og hvis man så selv tilfører lidt chili, giver det en rigtig god ballance.
Vi grillede et par store nakkekoteletter i går. Jeg saltede koteletterne 1 times tid, før de skulle grilles og dryssede med chipotle chilipulver.
Grillede koteletterne ca 15-20 min ved indirekte varme, hvor jeg vendte dem en gang halvvejs. Herefter blev koteletterne penslet med den søde barbecuesauce og fik ca 2 min på hver side over direkte varme for at få grillstriber.
Koteletterne fik lov at hvile en 10 minutters tid, før de blev skåret i skiver.

Hertil en salat med iceberg, nye grønne ærter lige fra bælgen, jordbær fra haven og cremet, saltet feta. Jeg blandede en masse krydderurter bla. spæde basilikumblade, finthakket jordbærmynte og almindelig mynte og min favorit: citronverbena i salaten.
Dryppede med en god balsamico og olivenolie samt et drys salt og peber.

Enkelt og lækkert!!! Og sikken glæde det er, at man for tiden kan gå i haven og finde alle de lækre sager, som gør måltidet ekstra skønt!

2 kommentarer:

helseqvinden sagde ...

Mums hvor lækkert, og ja, det er skønt at man kan finde så mange lækkere ingredienser i sin have :-)

Hanne K's verden sagde ...

@helseqvinden - ja, det er SÅ fantastisk. Man bliver helt glad :)