lørdag den 22. december 2012

Marcipan med passion

2 passionsfrugter
200 g marcipan
120 g lys chokolade
ca 2 tsk passionsfrugtpulver
Skær passionsfrugterne over og tag frugtkødet ud med en ske. Passér frugtkødet igennem en finmasket sigte, så kernerne sies fra. Ælt marcipanen med frugtsaften. Rul marcipanen ud i stænger og skær i små stykker, som rulles til kugler.

Temperér chokoladen. (på billedet ses, at jeg ikke har været helt omhyggelig med temperaturen, chokoladen er blevet lidt grå - smagen fejler dog ikke noget).
Dyp marcipankuglerne i chokoladen, læg på bagepapir og drys til sidst med passionsfrugtpulveret. Drys først, når chokoladen ikke er helt flydende, da pulveret ellers blot smelter ind i chokoladen.

Note:
Man får sig lidt en overraskelse, når man snupper en passionskugle fra konfektskålen pga syrligheden og den eksotiske frugtsmag. En dejlig variation midt i alt det søde.

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Spændende kombination - og ikke mindst en god afveksling fra de traditionelle julesmage :-)

Hanne K's verden sagde ...

@Piske
Passionsfrugt er jeg ret vild med - og ja, en god afveksling. Gustav så helt forkert ud i hovedet, da han tog den første bid :D

Erland sagde ...

Ser lækkert ud - de er ret flotte. jeg bør snart give mig i kast med kager.....

/Erland

Hanne K's verden sagde ...

@Erland - det må du gøre. Kager og søde sager skal der til ;)