Jeg var så heldig at få den skønne Nigellas julekogebog i en "give away" hos by Busk. Tusind tak for den flotte bog!
Der er mange opskrifter, som får tænderne til at løbe i vand - blandt andet Rocky road, som jeg endnu ikke havde prøvet at lave. Har været fristet af Foodfanatics opskrift tidligere.
Min version tog udgangspunkt i de to opskrifter. Cocktailbær er jeg ikke fan af, så de fik ikke i en plads her hos mig.
Jeg havde glemt at købe kiks, derfor måtte jeg tænke kreativ - og blev enig med mig selv om, at det var et forsøg værd at prøve med hakkede vanillekranse.
150 g mørk chokolade
100 g lys chokolade
100 g smør
2 spsk mørk agave sirup (eller anden sirup)
100 g Madam Mangors vanillekranse, groft hakkede (eller Digestive kiks/andre småkager)
100 g skumfiduser, skåret i små stumper
75 g cashewnødder, groft hakkede
Smelt de to slags chokolade sammen med smør og sirup.
Bland de øvrige ingredienser godt sammen med chokoladeblandingen, så alt bliver dækket af chokolade.
Hæld i en lille firkantet form ca 20x20 cm og lad blandingen sætte sig et koldt sted over et par timer. Skær ud i passende bidder og opbevar køligt.
Note:
Vel nok en af de nemmeste former for konfekt at lave! Smag af chokolade, knas fra vanillekranse og søde skumfiduser - ret populær hos mine kollegaer! :)
God jul til alle, som kommer her forbi.
2 kommentarer:
Kære Hanne
Umm, er vist nødt til at få lavet mig endnu en portion i år, efter at have læst dit indlæg. Jeg ligger nemlig inde med samme vanillekranse/cookies, så det kunne nok være en god måde at få brugt et par stykker.
Rigtig glædelig jul til dig.
Kh Nadia
Kære Nadia
Det lyder, som en god idé. Småkagerne fungerede rigtigt godt.
Tusind tak - og i lige måde, må du nyde nogle dejlige julefridage.
Kh Hanne
Send en kommentar