mandag den 19. november 2012

En slags C-Lakrids - lakrids, chokolade og kaffe i skøn forenighed

Sidste år havde jeg god held af at forsøge mig med at lave hjemmelave A-lakridser - inspireret af Johan Bülows produkt. I år er jeg sprunget på C-Lakridser - med sød lakrids dyppet i lys chokolade tilsat frysetørret kaffe og drysset med god kakao.

Alle produktmærkerne i opskriften er ikke for at prædike .. men blot for at gøre opmærksom på, at når man laver konfekt med få ingredienser, så smager slutproduktet af, hvad man har puttet i. Dvs. billig discountchokolade giver ikke den samme smag, som med god kvalitetsditto. Men selvfølgelig kan man bruge lige præcis den chokolade og lakrids, som man holder mest af.

80 g god lys chokolade, f.eks. Valrhona, Michel Cluizel eller Callebaut
100 g sød lakrids, f.eks. Frisør lakrids fra Emils Chokolade
1 tsk frysetørret kaffe, f.eks. Nescafé

2 spsk god kakao, f.eks. Valrhona eller Callebaut

Temperer chokoladen. Knus kaffen med bagsiden af en ske og tilsæt kaffen til chokoladen, når denne er smeltet. Klip lakridserne i små stykker af ca 1 cms længde. Dyp lakridserne i chokoladen, slå overskydende chokolade af ved hjælp af en gaffel. Placer chokoladerne på bagepapir og giv dem et godt drys kakao.

Note:
Lakrids, kaffe og lys chokolade - virkelig lækker kombination. Der er en diskret smag fra kaffen, som man kan intensivere alt efter, hvor stor kaffe-elsker, man er.
 

4 kommentarer:

Kristinas Madunivers sagde ...

God ide at prøve at lave C-lakridserne efter, Jeg smagte de originale for nogle måneder siden, og var helt solgt, de er bare ret dyre. Jeg har også planer med at lave dem efter, men god ide med nescafe, jeg overvejede hele knuste bønner.

MollyMy sagde ...

Uhm, det lyder lækkert.

Hanne K's verden sagde ...

@Kristina
Jeg har tilgode at smage de originale - netop pga prisen. Jeg holder mig til A-lakridsen, når jeg skal betale så mange penge, den elsker jeg!
Knuste bønner lyder også som en god idé.

Hanne K's verden sagde ...

@MollyMy
De er super gode .. tror godt, at jeg tør putte lidt mere kaffe i næste portion :)