fredag den 16. marts 2012

Min egen chokoladefestival med Michel Cluizel og Valrhona - Ny Chokoladekærlighed!!!

Jeg var desværre ikke til chokoladefestivalen her tidligere på måneden .. Èn af de få ting, som er godt gammeldags træls ved at bo i Jylland! Der er bare langt til mange af de gode kulinariske arrangementer.

Heldigvis kan man altid holde sin egen lille chokofest ... et besøg hos Emils Chokolade og få dage efter ligger den skønneste pakke i postkassen.

Absolut yndlingschokoladen (som i mine øjne slår Valrhonas Manjari - hvilket siger ikke så lidt) er Michel Cluizels Mangaro. Den har, som Manjarien en syrlighed .. men her en syrlighed hen i retning af tropiske frugter og ikke røde bær. (det er nok mere feinsmeckeren, der kan nuancere dette).
Samtidig har den er sprødt, sprødt knæk og ja, den er bare fantastisk!! Så skal I forkæle jer selv med god chokolade - så prøv denne.
 
Købte også disse to fra Michel Cluizel - også skønne chokoladeoplevelser. Super svært at forklare nuancerne i smagene - men de er helt klart værd at sætte tænderne i.
 
Denne med en kakaoprocent på 99% er  heftig .. lidt som at spise kakaopulver og slet ikke en chokolade, som jeg kan nyde at spise ren. Men jeg måtte prøve det, da jeg aldrig har smagt en chokolade med så høj en kakaoprocent. Jeg vil bruge den til f.eks. mexicanske retter, som skal have et touch af chokolade. Og er sikker på, at den dér vil gøre lykke.
Jeg har også købt en chokolade fra Santander, 70 % Single Region - som har en dyb chokoladesmag med noter af kaffe. God at spise, men et par tern i chili con carnen er helt fantastisk!
 
Valrhona kommer man selvfølgelig ikke uden om, når man skal smovse i god chokolade. Denne årgangschokolade er fantastisk. Mild, let krydret smag af honning og modne frugter - også en chokolade, som man absolut må købe, hvis man får muligheden.
 
Sidst men ikke mindst denne Valrhona chokolade på 70 %, som også smager vildt fantastisk - og så er den økologisk! Smagen er let bitter og igen en chokolade med en let syrlighed - som man kun kan elske, hvis man er til mørk chokolade.

Uhmmm, god fest her fredag eftermiddag .. for jeg var jo nødt til lige at smage på dem igen, så jeg kunne beskrive smagen.

Som barn kunne jeg slet ikke forstå, hvorfor min far syntes, at et stykke mørk chokolade var skønt. Men nu har jeg fattet pointen og hurra for voksne smagsløg!! Elsker I også mørk chokolade - og hvilken en slags er jeres yndlings?

6 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

... åh, hvornår lærer jeg at holde mig fra madblogs lige inden spisetid? :-)

Sjovt nok er jeg blevet gladere for lysere chokolader de senere år - dem brød jeg mig ikke så meget om som barn. Jeg er ret glad for Santander - gerne i 60-70% udgaverne.

Hanne K's verden sagde ...

@Piske ... ja, du er jo selv ude om det ;D

Lys chokolade elsker jeg også. I det hele taget er jeg vist lidt for vild med mange gode, søde sager ;)

Santander er også rigtigt lækkert. Skal huske at købe nogle flere varianter af dem næste gang, jeg besøger Emils Chokolade.

Du må ha' en dejlig weekend.

H. Dottie sagde ...

Er enig med Pisken: Jeg er ikke den store tilhænger til mørk chokolade, fx synes jeg Manjari er aaalt for syrlig og kraftig, hvis jeg har frit valg. En 60%-65%-ish er alt rigeligt til mig.

Men jeg vil ikke benægte, at har man levet uden sukker RET længe og er ved at dø, så kan et mørkt stykke chokolade gøre det fint ud for den rødvin jeg ikke kan tåle at drikke og give et virkelig boost ;-)

Måske skal man spise mindre sukker for virkelig at fornøje sig ved den mørke chokolades dyder???

Skal jeg vælge en mørk choko jeg elsker, så er det Magasin's mørke chokolade, der fungerer rigtig fint rundt om både marcipan og i sig selv. *savle savle*

Hanne K's verden sagde ...

@Hottie,
Jeg tror, at du har fat i noget dér mht, hvornår man bedst nyder mørk chokolade.
Når jeg ikke spiser søde sager - ud over mørk chokolade - så nyder jeg det vildt meget. Jeg synes, at det smager himmelsk. Men hvis jeg spiser alt muligt andet sødt, så er nydelsen med den mørke chokolade slet ikke den samme.

Maja sagde ...

Jeg ville meget gerne have deltaget i din chokoladefestival ;) Mmmm, hvor ser det lækkert ud. Trods min kæmpestore chokoladekærlighed har jeg heller aldrig smagt en chokolade med en kakaoprocent på 99. Det står på min to-do-før-jeg-dør :) Jeg kan umuligt give én chokolade titlen som YNDLINGSschokoladen. Men én af dem er Amedei Chuao. Den smager virkelig himmelsk! :)

Hanne K's verden sagde ...

@Maja,
Det ville have været hyggeligt at have flere med til festival ;)
Du har ret ... man kan nærmest ikke give én chokolade yndlingstitlen. Det varierer også lidt fra dag til dag - og hvad jeg er i humør til.
Har bl.a. lige smagte Michel Cluizels Maralumi-chokolade. Uhhh, den er også god.
Amedei står på min "at smage-liste". Så vil notere mig den, som du anbefaler!
Halleluja for chokolade!!