fredag den 11. november 2011

Tyrkiet ... i et mere positivt lys

Nu hjemkommet efter den årlige danseferie til Tyrkiet. Denne gang gik turen til Mahmutlar, Alanya.
Jeg har ikke været specielt begejstret de foregående gange, jeg har været i Tyrkiet. Men jeg må sige, at jeg ser med mere milde øjne på landet efter denne tur. Bydelen Mahmutlar gav flere muligheder end Konakli, hvor vi tidligere har boet.

Min største anke har været maden, som på hotellerne - efter min mening - er ganske kedelig, ensformig og uden velsmag, ret dårlig service på hotellerne, grænseoverskridende adfærd fra tjenerne. 
Dette hænger sikkert sammen med, at disse ture er arrangeret efter All inclusive-princippet.. hvilket er smart i forhold til det aktivitetsniveau, der er på turene, men som ikke gør noget godt for mine smagsløg.

Det har ærgret mig meget, da jeg har læst om Tyrkiets køkken, som skulle være et af verdens bedste og kendeste køkkener ... hvilket vi på de foregående ture ikke har mærket til.
Samtidig har jeg fulgt Eva på Mumsfilibaba og Stjernestøv i silkeregn - og har ønsket at opleve noget af alt det skønne, som hun fortæller om fra Tyrkiet.

I år begav vi os ud i Mahmutlar og fandt restauranter, som stadig har åbent på trods af, at det er sidst på sæsonen. Det gav helt andre oplevelser - venlig betjening, servicemindede tjenere ... og gode madoplevelser.
Det er ikke gourmet eller i den stil, men solid og god kost. Hvilket lige præcis er, hvad vi har behov for, når vi danser og er aktive i så mange timer. Så humøret steg adskillige grader!!

På markedet fik jeg shoppet lidt krydderier og mandler. Og for første gang fandt vi også supermarkeder - og dét er for mig en af de store ferieoplevelser - at komme ud og snuse til, hvad et lands befolkning har at gøre med i dagligdagen.
Mahmutlars lørdagsmarked
Mahmutlars lørdagsmarked
Sød paprika, spidskommen og store mandler
En tyrkisk gedeost - Tam Yagli Tulum Peyniri....
Honning, tahin og Tam Yagli Tulum Peyniri
Et meget autentisk spisested, hvor en tyrkisk kvinde bagte pandekager med fyld. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke vovede at kaste os ud i et måltid her på trods af den spartanske indretning.

Men grunden til, at vi ikke fik spist på ovenstående "restaurant" var Izzyis place ... da vi havde spist der én gang, blev det Vores Sted. Og alle måltider i ude byen blev indtaget her pga hyggelig atmosfære, venlig betjening, god mad og deres Meze (tyrkiske forretter).
Disse små skåle kom på bordet hver gang, vi skulle spise - en yoghurtdressing med hvidløg og dild, en dip af tomat, løg, chili og persille, hvidløgssmør og en skål med den smuldrede ost Tam Yagli Tulum Peyniri - som er en tyrkisk gedeost (som ikke smager af ged) med små sorte sesamfrø (er godt nok stadig i tvivl, om det er sesam - men det sagde tjeneren.)
Vi var helt vilde med den ost - så tjeneren tilbød at købe nogle dåser til os, så vi kunne få noget med hjem.
Er spændt på, om det er en ost, som kan findes her i landet i en af de etniske forretninger - måske nogle har den et sted?


Kylling i cremet sauce med champignon, hjemmelavede fritter, ris og grøntsager
Spaghetti Carbonara
Spaghette Bolognese
Mixed Grill - okse, kylling, lam med grillede grøntsager
Frokosten sluttede med en kop latte på huset 
Chateaubriand flamberes
Der bruges RIIIIGELIGT SMØR!!
Smørmørt lammeskanke
Måltiderne på hotellet ... blev gjort spiselige med mayo (pinligt, men sandt!)

2 kommentarer:

Tanker skal der til sagde ...

Fine billeder.. Men nej.. landet tiltaler mig bare ikke......

Hyggehygge
Marianne

Hanne's verden sagde ...

@Marianne, forstår hvad du mener, men jeg må dog sige, at jeg nu har ændret lidt mening... Man skal aldrig sige aldrig ;)