mandag den 6. februar 2012

Kusmi te og Michel Cluizel chokolade

Lige en lille servicemeddelelse til tedrikkerne .... der er billig Kusmi te i REMA i denne uge ... 99 kr for de store dåser, som de sælger i 5 varianter. 

Prince Wladimir MÅ man eje ... elsker den te. En krydret te med smag af citrus, orange, vanille og andre krydderier. Perfekt morgente!

Når nu prisen er så lav, ville jeg prøve en ny variant. Det blev Four red fruits med smag af jordbær, kirsebær, ribs og hindbær. Den smager rigtigt godt af røde bær, lidt syrlig og samtidig sødmefuld ... glæder mig til i aften at nyde nogle kopper sammen med absolut yndlingschokoladen  ... (for mig har den slået Valrhonas Manjari .. og det siger jo ikke så lidt).

Michel Cluizel chokolade er helt, helt fantastisk. Den har det skønneste, sprøde knæk. Mangaro Noir 65% har en lidt syrlig aroma af tropiske frugter. SÅ GODT!!! Kan købes hos Emils Chokolade, som er en af de allerbedste netshops! Hurtig ekspedition og super service.



2 kommentarer:

Sofie sagde ...

Tak for tippet :)
Jeg må en tur i Rema i løbet af ugen.

Hanne K's verden sagde ...

@Sofie, det var så lidt. Det er jo med at dele de gode tilbud .. og dette er da så absolut et af de bedre. :)