Sommerferien nærmer sig .. den står på en uge i sommerhus på Langeland og ugen efter et hotel/kro/slots-ophold med 2 overnatninger, hvor det er maden, som skal være i centrum.
Billederne ovenfor er fra Schackenborg Slotskro, hvor vi har været to gange. Vi hælder lidt til at tage derhen igen. Det er super godt og vi er sikre på at få fuld valuta for pengene.
Det er jo en del penge, der skydes af på 3 dage, når man tager på sådan et ophold. Derfor er det super vigtigt for os, at det også bliver en god oplevelse.
Vi har også overvejet at tage et ophold på Christies, Sdr. Hostrup Kro. Er der nogen, som kender det sted?
Eller har I andre gode idéer, hvor maden er toplækker, betjeningen i orden, gerne smukke omgivelser - helst i Jylland eller på Fyn. Gode tips og idéer modtages med kyshånd :
16 kommentarer:
Kære Hanne
Hvis du nogensinde skulle overveje at tage til Irland, så er du nødt til at besøge the Old Convent. Tilbragte et par dage der for et par år siden, og det er en af de bedste oplevelser indenfor hotel+mad, jeg nogensinde har haft. Og så er det endda til en fornuftig pris i forhold til mange steder i Irland. Kan desværre ikke lige anbefale nogle steder i Danmark, men efter at have set dine billeder kan jeg godt forstå, i overvejer at tage samme sted hen. God weekend.
Kh Nadia
Kære Nadia
Det lyder skønt. Jeg har aldrig været i Irland - men det er absolut et af de steder, som jeg kunne tænke mig at besøge.... Jeg elsker den irske accent :) Tak for tippet.
Forresten kan se, at du også er meldt til blogarrangementet i august - glæder mig til at møde dig.
Du må også have en dejlig weekend.
Kh Hanne
Det er desværre ikke noget, jeg ved så meget om (hvilket jeg må huske at påpege over for gemalen ;-)), men jeg mener, at Signe/Familiemad har skrevet om flere gode og dårlige ophold. Newyorkerbyheart var også på et godt ophold sidste år på Falsted Kro, og det lød også virkelig godt.
Ps. jeg er ikke så høj, så jeg kan sagtens være i din kuffert! :-D
Æhm - jeg mente Falsled Kro. Sorry!
Fakkelgården i Kollund, Sønder Jylland...ligger fantastisk smukt. Har dog ikke selv været gæst dér, men min madglade veninde har, og hun roste det i MEGET høje skyer!!!
Kan kun anbefale Norsminde Kro, det er fuldstændig fantastisk!
Og så er San Giovanni i Aalborg det labreste sted at få italiensk mad - men så skal du altså sove et andet sted :-)
Kære Hanne
Som Signe, vil jeg også anbefale Norsminde. Ellers er der også Nilles Kro som skulle være rigtig god.
Knus Malou
Kære Hanne.
Jeg kan varmt anbefale både Nilles kro og Sabro kro tæt ved Århus.
Det var begge stedre super lækkert og flot alt sammen.
Knus Irene
Piske, tror du ikke, at du har rejst nok for en tid, hva' ? ;D
Det kunne nu være hyggeligt at have dig i kufferten.
Jeg må lige kigge lidt hos de to - jeg husker tydeligt Signes beskrivelse af Niels Bugges Kro (som ligger næsten i vores baghave) .... og sådan en oplevelse er jeg helst foruden.
Hej LaChris
Jeg vil straks checke det ud - det lyder lovende. Tak for tippet.
Hej Signe
Tusind tak for den idé. Norsminde Kro er et super godt bud - har checket hjemmesiden lidt ud. Uhmmm....
Kære Malou
Norsminde - det er vist ikke rigtigt godt bud. Det lyder lovende.
Nilles Kro har jeg også checket ud - det lyder heller ikke helt tosset.
Tak for idéerne.
Knus Hanne
Kære Irene
Åh ja, Sabroe Kro havde jeg helt glemt. Jeg har spist frokost der en gang og det var rigtigt lækkert.
Den ligger bare lidt dumt - synes jeg. Jeg kan godt huske din beskrivelse for en tid tilbage - vil lige checke deres hjemmeside lidt ud.
Nilles Kro er også et godt bud. Tak for idéerne :)
Knus Hanne
Narharj! :-D
Jeg rejser jo alt for lidt i forvejen... i følge mig selv. Men jeg har da ingen rejseplaner til efteråret...
Kære Hanne,
Jeg kan på det varmeste anbefale gourmetopholdet på Tyrstrup Kro i Sønderjylland. Jeg har længe skulle blogge om det, da jeg har en række fotos liggende fra vores ophold der i foråret, men det har der ikke lige været tid til :-(
Dejlig mad, og sød og opmærksom betjening. Jeg blev inviteret ind og kigge i køkkenet, men nåede det ikke... fik lidt for meget vin, men det er en anden historie :-)
hilsen Sushistegen
Kære Sushistegen
(er vild med dit alias!)
Det er noteret - og jeg har checket det lidt ud. Tror dog, at det må blive en anden gang, da de her i sommerperioden ikke har den store gourmetmenu. Men til efteråret måske ... hvis vi igen skal forkæles lidt ekstra (og mon ikke vi skal det...)
Hilsner Hanne
Send en kommentar