Sikken fantastisk weekend ... En weekend med plads til alt, hvad der for mig hører til på en weekend. Dans, afslapning, læse bøger på terrassen, ordne krydderurtebed og drivhus, bage boller, være sammen med min bror og svigerinde, lidt rengøring, til slut lidt hurtig madlavning og søndagskrimi. Jeg burde være ladet op til en ny arbejdsuge!
Maden søndag blev lavet ud fra, hvad der var i gemmerne ... Der var friske tortillinier, spinat, tomater, basilikum og røget kylling. Det blev til denne pastaret.
1 pose tortellinier med fyld af ost og kylling
20 g smør
1 spsk mel
1 dl fløde
1 dl mælk
lidt pastavand
350 g optøet helbladet spinat
salt, peber
friskrevet muskatnød
300 g røget kylling
200 g gode tomater, feks. San Marsano
et par store håndfulde frisk basilikum
1 dl revet gouda
1 kugle frisk mozarella
havsalt
Kog tortellinierne.
Lav imens en mælkesauce af smeltet smør pisket med mel. Spæd til med mælk, fløde og evt. lidt pastavand. Smag til med salt, peber og revet muskatnød. Kog saucen godt igennem et par minutter.
Vrid vandet af den optøede spinat og hak det lidt groft. Bland i saucen og lad småsimre et par minutter. Smag til.
Fordel spinaten i et ovnfast fad. Her ovenpå fordeles de kogte tortillinier. Herefter tomat skåret i kvarte, frisk basilikum, revet ost og tilsidst mozarella i små klumper. Jeg drysser altid mozarellaen med lidt havsalt. Da jeg synes, at det klæder den mælkede ostesmag.
Gratiner ved 200 grader til osten er gylden.
Server med lækkert brød, evt en salat.
Note: Jeg elsker pasta, tomat, flødestuvet spinat, smeltet ost .... Så det var lige en pastaret efter mit hoved!
Den røgede kylling passede super godt i retten. Jeg ville dog have foretrukket kød fra låret (men det vil jeg altid!! Mere saftigt og lækkert end brystkød).
Man kan i stedet brug en rest hamburgerryg, stegt kylling eller lave den vegetarisk.
Kære Hanne
SvarSletDet ser, som altid, super lækkert ud :-)
Er blevet helt pjattet med røget kylling. Hvor har du fundet tortellinierne?
Knus
Malou
Øjjjjj hvor ser det lækkert ud !!!
SvarSletHyggehygge
Marianne
Det ser som sædvanlig vildt lækkert ud - god udnyttelse af råvarer :-)
SvarSletDet ser vildt lækkert ud, en ret lige efter min smag:-)
SvarSletÅrh hvor det ser lækkert ud. Det tror jeg vi skal have i morge. Men ehm.. røget kylling - køber du det? Eller laver selv- hvordan?
SvarSletKære Malou
SvarSletTak :)
Ja, røget kylling er bare super lækkert.
Tortellinierne er fra Føtex.
Knus Hanne
@Marianne, tak - det var rigtigt comfort food :)
SvarSlet@Piske - :) tak, ja - jeg føler mig også helt frelst, når det en gang imellem går op i en højere enhed med rester (det er absolut ikke dér, hvor jeg har min spidskompetence;))
SvarSlet@Prikker i luften, tak - det er også virkelig lækkert ... og "hyggeligt" mad.
SvarSlet@Julie, Dejligt, at det falder i din smag. Den røgede kylling fandt jeg hos supermarkedet Løvbjerg. Den er røget, og så skal man selv stege den. Man kan være heldig at finde den hos nogle slagtere. Og hvis du er til netshopping, kan de købes på hopballe.dk
SvarSletGod kyllingejagt :)