søndag den 18. november 2012

2 slags chokolademandler med lakrids og blåbær - og tak til Urtekram

En dejlig kasse blev leveret til mig i onsdags. Urtekram havde spurgt, om jeg kunne tænke mig at teste deres nye fuldkornsris - som kan bruges som et sundere alternativ til risengrød.
Jeg sagde straks ja tak, da Urtekram og økologi er noget, som altid er kærkommet i mit køkken.

Jeg blev overrasket, da jeg så kassens indhold. Der var ikke blot en pose ris og lidt tørret frugt ... men en masse tørret frugt: mango, rosiner, abrikoser, svesker, dadler og figner. Derudover rørsukker, honning, kakao, mandler, hasselnødder, valnødder og små kanelhjerter.
 

Jeg glæder mig til at komme til at lege med alle de skønne råvarer.

I går blev det mandlerne, som jeg faldt over. Det blev til 2 slags chokomandler: mørk chokolade og blåbær og en variation med mørk chokolade og engelsk lakridspulver. Lakridsmandlerne fandt jeg hos Louisa Lorangher.

Blåbær-/chokomandler
100 g mandler
100 g mørk chokolade, ca 60% kakao
2 tsk blåbærpulver

ca ½ dl god kakao
evt 2 tsk blåbærpulver

Rist mandlerne i ovnen ved 200 g i ca. 7-10 minutter. De skal ikke tage farve under ristningen.
Lad mandlerne køle helt af. Bland kakao med blåbærpulver.
Temperer chokoladen, dette er vigtigt for, at chokoladen tørrer korrekt op og bevarer knækket. Kom ca 10 mandler i  ad gangen i chokoladen. Fisk dem op med en gaffel, og slå overskydende chokolade af på kanten af skålen. Læg mandlerne på bagepapir. Når chokoladen er tørret en smule op, men ikke helt, vendes mandlerne i kakaoblandingen. Læg dem på bagepapir. Lad mandlerne tørre – gerne et lidt køligt sted.

Note:
Mandlerne smager ikke voldsomt af blåbær, men får en let syrlig note til chokoladen, hvilket klæder en mørk chokolade. Mandlerne er dejligt sprøde og fyldige i smagen.

Lakrids-/chokomandler

100 g mandler
100 g mørk chokolade, ca 60% kakao

ca ½ dl god kakao
ca. 4 spsk engelsk lakridspulver
Fremgangsmåde som ovenfor.

Note:
Lakrids og chokolade er et godt match. man kan tilføje mere lakridspulver for en stærktere smag - evt. kunne man også røre et par teskefulde i chokoladen.


 

 

2 kommentarer:

  1. Nuj, de lyder lækre! Jeg skal da vist nok overveje at prøve noget lignende med min skønne kurv :o)

    SvarSlet
  2. @Camilla
    De er rigtigt gode .. og lidt sunde oven i købet ;)

    SvarSlet