Endnu en af de ting, som har floreret i blogland, er Meyers kanelsnurrer - som altid, er jeg ikke blandt de første, som prøver den opskrift af. Igen må jeg erkende, at jeg er gået glip af noget. For NUIJJJ - de er gode!! Som i: En af de allerbedste kanel-/gærdejskage, jeg nogensinde har smagt!!! De er luftige, de har det der helt specielle, hvor man kan trække "seje"lunser af bollen, de er pæne og helt igennem fantastiske.
De tager lidt tid at ælte og jeg ville ikke begive mig ud i at lave dem, hvis jeg ikke var ejer af en kraftig røremaskine - 2 x 20 minutters æltning, det vil mine svage overarme ikke kunne klare. Faktisk havde jeg opskriften med til Sverige i sommer, men da jeg kom til at nærlæse opskriften, opgav jeg. Tror ellers at idylliske Sverige blot ville gøre smagsoplevelsen endnu mere uovertruffen - men nu er jeg jo også ret "sverigofil"...
Fyld:
125 g blødt smør
125 g sukker
2 spsk kanel
Start med at tage 125 g smør ud af køleskabet, så det kan nå at blive godt blødt. Det gør det meget nemmere at arbejde med senere i processen.
Pynt:
1 æg
perlesukker
Dejen:
5 dl kold sødmælk
50 g gær
1 stort øko æg
150 g sukker
500 g Tipo 00 mel
500 g almindelig økologisk hvedemel
15 g havsalt, f.eks. Maldon Seasalt
2 tsk stødt kardemomme
150 g smør i små tern
Rør gæren ud i den kolde mælk. Tilsæt æg, mel, kardemomme, sukker og salt og ælt nu dejen på røremaskinen i 20 minutter på middel hastighed. Indtil dejen bliver blank og smidig.
Nu tilsættes smørret i små bidder, imens røremaskinen kører. Ælt nu yderligere ca 20 minutter ved middel hastighed. Sæt dejen til hævning et lunt sted med et fugtigt klæde over i ca 1½ time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den måler ca 40x50 cm. Smør smørret ud på dejen, drys med sukker og derefter med kanel. Gnid det sammen med fingrene, så det er godt fordelt.
Fold nu på den lange led en tredjedel af dejen ind over fyldet og den anden tredjedel ovenpå igen, så man ender med at have 3 lag dej og fyldet pakket ind. Rul dejen ud igen - lidt forsigtigt, så remoncen ikke bliver klemt alt for meget ud - dejpladen skal måle ca 30x60 cm. Skær ud i strimler - ca 20 stk. Meyer skriver 16 - og det bliver nogle kæmpe kanelsnurrer, hvilket også er ret sympatisk!
Sno strimlerne og sving derefter strimlen 2 gange omkring din hånd og put dejenden ind igennem hullet. Svært at forklare, men man kan se en video her.
Lad kanelsnurrerne efterhæve ca 2 timer. Pensel nu med sammenpisket æg rørt op med en spsk vand og drys med perlesukker. Bag ved 200 grader ca. 13-15 minutter - afhænger af din ovn. Jeg gav dem varmluft de sidste 2 minutter for at give dem en gylden overflade. Køl af og nyd!!
Kanelsnurrerne kan fint fryses.
Kære Hanne
SvarSletHvor er de fine, og hvor giver du mig lyst til at spise en kanelsnurre lige nu :)
Kh Anne
Kære Anne
SvarSletTak - de snurrer har da også gjort mig helt rundt på gulvet. Er fuldstændig vild med dem.
Kh Hanne :)
Hej Hanne
SvarSletJeg spiser ikke kage, men jeg kan ikke lade være med at beundre synet af dem. De er virkelig flotte.
Nøj! De er smukke og ser super lækre ud! Dem må jeg helt sikkert prøve snart!
SvarSletUhhh- ja kanelsnurrer er virkelig lækre og de ser smukke ud dem du har bagt. Jeg fik en KÆMPE portion ud ad det da jeg bagte efter Meyers opskrift- men de blev da spist alle sammen! Kh Sara
SvarSletTak så blev jeg lige lækkersulten før sengetid... det er din skyld, hvis jeg æder min hovedpude i nat ;-)
SvarSlet@Cook Valley
SvarSletJa, heldigvis kan du da nyde synet :) Det må være svært at holde sig helt fra kage.
@Pernille
SvarSletTak :) Det må du love mig - du vil ikke fortryde, tør jeg godt garantere.
@Sara
SvarSletTak :)
Og ja, de får hurtigt ben at gå på, selv om det er en stor portion.
@Piske
SvarSlet;D Håber ikke, at du blev kvalt i fjer i nat!!!
Igen, igen .. hvis du nu havde boede tættere på, så kunne du jo have smagt dem :)