Appelsinmarmelade - med vanille og lakrids

Af og til skal der nyt marmelade til ostemaden. Appelsinmarmelade er en af de ting, som mine smagsløg er blevet mere glad for med tiden. Og i dag MÅTTE jeg bare have en mad med appelsinmarmelade. Det var den bitre smag, som jeg tidligere ikke brød mig om. I denne version har jeg fjernet alle hinder, skallen og alt den hvide skal, hvilket giver en meget mild marmelade. Den har stadig en let bitterhed, som hører sig til en appelsinmarmelade. Jeg lod mig inspirere af Anne Hjernøes opskrift efter at have smagt en lignende hos mine forældre.

Lysten til at eksperimentere dukkede op, da jeg fandt et bundt lakridsrødder i skabet. Derfor blev det både til en ret klassisk version med vanille og en version med vanille/lakridsrod.
Alle ingredienser blev blandet sammen til basismarmeladen og jeg tog ca. 1 1/2 dl af denne over i en anden gryde. Tilsatte ½ stang lakridsrod, som jeg knuste let og lod koge med.

ca 3-4 dl marmelade
7 appelsiner/ca 600 g appelsin, når hinder og skal er fjernet
ca ½-1 dl saft fra appelsinerne
saft fra ½ citron
1 stang vanille
ca 200 g sukker (justeres efter smag)

evt ½ lakridsrod

vodka til at skylle glassene i (eller atamon)

Fremgangsmåde:
Appelsinerne skæres fri for skal og hinder.

 

Sukker, vanillekorn og den tomme vanillestang blandes sammen med appelsinerne. Tag evt et par skefulde over i en anden gryde og kog ca 5-10 minutter sammen med den halve knuste lakridsrod (kog evt længere tid for kraftigere lakridssmag).
Kog nu marmeladen til den begynder at tykne.

Hæld på skoldede og vodkaskyllede glas. Låg på, køl af og derefter i køleskabet.

Note: Jeg er hooked. Plejer at være til jordbærmarmelade, men denne kan godt gå hen og blive en favorit.

Begge versioner er lækre - fin kombination med sød vanille og appelsin. Det er den som er mest mørk på billedet. Jeg var uopmærksom et øjeblik og pludselig var al væden kogt væk. Jeg nåede at hive den af blusset, inden den brændte på, men marmeladen fik en mere dyb og mørk farve.
Lakidsrodssmagen træder fint frem, men alligevel på en diskret og ikke overvældende måde.