Lette, luftige boller med udgangspunkt i en af min mors opskrifter.
50 g smør
2½ dl mælk, vand, kærnemælk
30 g gær
50 g hytteost
1 dl valle (jeg havde afdryppet cremefraiche til friskost - brug ellers vand, yoghurt, kvark, mælk)
1 dl yoghurt naturel
2 æg
2 tsk akaciehonning
1 dl sesam
ca. 600 g mel
3 tsk salt
Smelt smør, tilsæt mælk og opløs gæren heri.
Tilsæt herefter hytteost, valle, yoghurt, æg, honning og sesam. Tilsæt nu halvdelen af melet og salt.
Rør godt ... gerne 5-10 minutter på røremaskinen. Tilsæt resten af melet til en smidig og stadig lidt klæg dej.
Lad hæve mindst 1 time, gerne 2-3 timer. Slå dejen ned og form til boller. Sæt dem tæt på hinanden, som et hjul:
Lad hæve under et fugtigt klæde endnu 30-45 minutter.
Pensel med æg/vand og drys evt med sesam og solsikkekerner. Bag midt i ovnen ved 220 grader i ca 20 minutter til bollerne lyder hule, når du banker på dem.
De ser dejlige ud - men personligt ville jeg være blevet til festen, hvis man fik så god mad :-D
SvarSlet@Piske ... hahahaha!
SvarSletEr de også gode dagen efter ?
SvarSletRikke m
Hej Rikke
SvarSletJa, hvis du sørger for at få dem pakket ind i en plastikpose - måske endda når de stadig er en lille smule lune. Og så give dem en hurtig tur i ovnen inden servering.
Hanne