Som så mange andre i blogland er jeg ramt af lysten til simreretter. Bare det at hive den store røde stegegryde frem, gør mig glad.
I søndags fandt jeg nogle fine stykker osso buco og skyndte mig at købe dem. Jeg havde i ugen forinden set Jamie Oliver lave en pie med oksespidsbryst og Guinness. Jeg lod mig inspirere af dette samt kiggede lidt i forskellige kogebøger og på nettet. Derefter i køkkenet og eksperimentere. Det blev godt!! Jeg elsker simpelthen de her intense, mørke, komplekse simreretter, en cremet rodfrugtmos til og et drys af den friske gremolata ovenpå - så er man altså tæt på ekstase!!
Osso buco
(ca. 3 personer)
4 store skiver osso buco
mel, salt, peber
olivenolie
2 store gulerødder
selleri (finthakket svarende til ca 1½ dl)
2 rødløg
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
2 laurbærblade
2 spsk soltørrede tomater
1 dåse øko flåede tomater
1 lille dåse tomatpuré
1 Guinness
ca. 3 dl kalvefond
agavesirup/rørsukker
balsamicoeddike
Start med at varme olivenolien godt op. Vend osso bucoskiverne i en blanding af mel krydret godt med salt og peber. Lad skiverne få en god, brun stegeskorpe. Brun kun 1 eller 2 stykker af gangen. Læg kødet til side.
Hak gulerødder, selleri og løg helt fint. Hæld lidt mere olivenolie i gryden og svits grøntsagerne ca. 10 minutter. Tilsæt herefter finthakket hvidløg, laurbær, soltørrede tomater - lad dette svitse blot et par minutter. Tilsæt nu tomatpuréen og rist et minutstid. Nu hældes de flåede tomater ved og de brydes lidt i stykker. Hæld Guinness ved. Læg kødet ned i gryden og sørg for at dække kødet med godt med væden og grøntsagerne. Hæld fond ved så det lige dækker.
Sæt gryden i ovnen ved 150 grader i ca. 3 timer.
Tag gryden ud, tag forsigtigt kødskiverne op... kødet er så fantastisk mørt, at det nemt falder fra hinanden. Selv om jeg var forsigtig gik det lidt galt ... men ikke med smagen, heldigvis.
Giv saucen en tur med stavblenderen, hvis du ønsker en glat sauce. Kog op og smag til med sirup eller sukker, balsamicoeddike, salt og peber. Læg kødet tilbage i saucen og varm igennem.
Gremolata
revet skal fra økocitron
persille
hvidløg
Riv citronskallen helt fint, hak persillen fint og riv hvidløg.
Bland det hele godt sammen.
Note: Jeg brugte kun skal fra en lille citron. En anden gang vil jeg bruge skalle fra 2 små eller 1 stor citron.
Rodfrugtpuré
4 bagekartofler
1 persillerod
2 gulerødder
1/3 selleri
3 fed hvidløg
30 g smør (smeltet)
kartoffelvand
1 dl cremefraiche
1-2 tsk hvidvinseddike
salt, peber
Skræl rodfrugterne og skær i små stykker. Hæld i en gryde sammen med hele hvidløgsfed og dæk med vand.
Kog ca 25 minutter til det hele er mørt. Mos det hele, rør med smeltet smør, kartoffelvand og cremefraiche. Smag til med eddike, salt og peber.
Så er der serveret....
Kære Hanne
SvarSletAllerførst: MUMS! :-D
Det er bare lige sådan noget mad der varmer og glæder både krop og sjæl. Spændende med Guinness. Jeg har selv haft kig på den til mad, men var bange for at retten ville blive for bitter. Men det kunne du måske balancere ud med sirupen?
Knus
Malou
Der er ikke noget bedre end simremad!
SvarSletOg hold op hvor ser det bare lækkert ud!
Sabine
Sabinesverden.blogspot.com
Det ser da bare for labert ud - og flot med billedmontager :-)
SvarSletEj, det ser godt nok lækkert ud. Osso Buco er også bare noget så godt! Vil helt sikkert tænke på denne opskrift næste gang jeg skal prøve at lave det.
SvarSletOg så er jeg bare vild med din LeCruset-gryde! Og misundelig! :D
Mmmm... elsker simremad... måske jeg skal lave det i morgen? Osso buco er virkelig skønt i sådan nogen retter, og jeg kan godt forestille, at en Guinness er god i sådan en ret :-)
SvarSletSer virkelig lækkert ud - og super flotte billeder!
SvarSletUmmenum, guffeliguf ;-)
SvarSletUha - ku' godt lige ha' spist sådan en gang osso buco til aften - men fik nu heldigvis nogenlunde ok mad på arbejdet. Ikke desto mindre: Ville meget hellere ha' spist din mad, som både ser ud og lyder indbydende.
Mine komplimenter til kokken.
KH. Eva
Kære Malou
SvarSletDet var helt sikkert MUMS :)
Ja, det var siruppen, som fik retten til at ballancere. Guinessen giver nogle bitre noter. Men ikke noget, som er for meget, når siruppen kommer i.
I det hele taget rigtigt sjovt at lave mad med forskellige øltyper.
Knus Hanne
Kære Sabine
SvarSletTusind tak - det var virkelig kræs for ganen :)
Kh Hanne
Hej FrøkenØvad
SvarSletEn skøn ret - og lækkert, at man kan eksperimentere med forskellige smagsgiver som øl og vin.
;D ... åh ja, jeg elsker også den gryde.
Kærligst Hanne
Hejsa Signe
SvarSletTak skal du have :)
Og ja, laber mad er det;)
@Piske - ja, jeg er virkelig fan af den mad, som hører efterår og vinter til.
SvarSletOg oplagt at simre her i weekenderne ;)
Hej Louise
SvarSletTusind tak - jeg bliver helt glad :)
Kærligst Hanne
Kære Eva
SvarSletHvor er du sød - tusind tak!!!
Jeg ville også nyde at servere maden for sådan en foodie som dig :)
Kærlige hilsner og god weekend
Hanne
Uhm det ser lækkert ud. Jeg kunne spise Osso Buco hver dag!
SvarSletHej Mette
SvarSletOgså her .. og hvor vi ville snart ligne nogle skønne italienske mamaer ;D
Hehe kæresten blev ellevild da jeg læste overskriften op for ham... "jeg har ikke fået osso buco i eeeevigheder"
SvarSletSå nu blir jeg nødt til at lave det til ham :P
Hej Litzy
SvarSletHaha ... ja, man skal passe på, hvad man viser kæresten ;)
Hilsner Hanne