Festen blev skudt i gang med en velkomstcocktail: SATC-sommercocktail goes Barbie ... opskriften har jeg snuppet fra Piskeris. Den kan anbefales - smager frisk og sommerlig.
Jeg ændrede en smule i opskriften ... dvs. lidt mere sukker (100 g mere), da jeg var bange for, at den blev for syrlig. Rent faktisk blev den lidt for sød til mine smagsløg, men jeg justerede med ekstra limesaft - så blev den perfekt.
Menuen var:
SATC-Menu
Velkomstcocktail
SATC-sommercocktail goes Barbie
Buffet
Minihapsere med Fetacreme, laksecreme og artiskokcreme
Crostini med tomatpesto
Schwarzwälder skinke med melon
Honning/sennepsmarineret svinemørbrad
Kalvefilet med krydderurtedressing
Melon/Fetasalat med mynte
Blackeyed-bønnesalat
Grøn salat med bær og vinagrette
Tzatziki, Feta og oliven
Langtidshævet flûtes
Foccacia med krydderolie
Bærtærter med passionsfrugtcreme
Dessertchokoladekage med marineret frugt
Sarah Bernhardt
Her artiskokcreme pyntet med kerner fra et granatæble...
Fetacreme med peberfrugt
Laksecreme med karse
Crostini med tomatpesto
Schwarzwälder skinke med cantaloupmelon...
Hapserne er stærkt inspireret af
Klidmoster .... jeg tror, at det var hende, som var den første, der bloggede om de små kiks fra Fakta toppet med forskellige cremer.
Jeg var lidt spændt på, hvordan smagen var på kiksene. De var overraskende gode ... sprøde og neutrale i smagen, så det er fyldet, der løber med opmærksomheden.
Til opskrifterne ... som er meget cirka mål. Smag, put lidt mere i, smag og juster ... det må være mantraen :)
Det vigtigste redskab her er en blender, stavblender, minihakker ... det gør arbejdet så nemt.
Og så, også et fif fra
Klidmoster - put cremerne i sprøjteposer monteret med forskellige stjernetyller, så er hapserne super nemme at lave dekorative. Selvfølgelig kan man også bare bruge en lille ske.
Laksecreme
300 koldrøget laks (- 20 g til katten ;))
1 stor spsk grovkornet sennep
ca 3-4 spsk græsk yoghurt
friskkværnet peber
evt. et smule citronsaft
Blend og server.
Dette billede skulle ikke være her ... men jeg kan ikke slette. Mystisk.
Fetacreme
Feta
gul peberfrugt
citronmelisse
et par skefulde creme fraiche
et par blade basilikum, f.eks. den røde
lidt persille
peber
lidt mælk
Blend, hæld lidt mælk i til konsistensen er tilpas. Smag til - og server.
Artiskokcreme
1 dåse artiskokbunde
30 g cashewnødder
persille
½ fed hvidløg
salt, peber
1 spsk flødeost
1 lille bundt citronmelisse
salt, peber
granatæblekerner til pynt.
Blend til en cremet masse og server - evt. pyntet med granatæblekerner eller ... f.eks. lidt parmaskinke.
Note:
Smagen var virkelig god. Blid, lidt bid fra nødderne og lækker konsistens.
Crostini med tomatpesto
Jeg fandt en opskrift hos både
Foodfanatic og
Piskeris, som så vildt spændende ud og som de begge roste meget.
Min version blev sådan:
(en pæn stor portion - ca 5 dl)
190 g soltørrede tomat
100 g cashewnødder
et bundt basilikum
olivenolie til pestoen har den konsistens, som man kan lide
2 fed revet hvidløg
50 g Grana Padano
saft fra 1 citron - ca. - smag til
en lille bitte smule salt
peber
Blend det hele og smag til - vær forsigtig med salten, da osten salter og i det hele taget er smagen meget intens.
Fantastisk pesto!
Rist daggammelt flûtes og smør pestoen på. Pynt f.eks. med et blad grøn basilikum.
Jeg har prøvet at fryse lidt af det - så er spændt på, om det kan lade sig at gøre.
Nej hvor ser det lækkert ud, og den drink skal jeg da snart prøve, jeg skal også prøve at lave din laksecreme og fetacreme
SvarSletKnus
Hej Pernille
SvarSletDen drink er virkeligt et hit!
Og hasperne kan du roligt kaste dig ud - smager virkeligt dejligt.
Knus
Det ser virkelig godt ud - jeg har også prøvet de kiks fra Fakta, og de er nemlig gode til sådan nogle små hapsere - og jeg har straks snuppet idéen med at bruge en sprøjtepose til fyldet!
SvarSletJeg havde ikke set dem i fiske-facon før, men de er da perfekte til fiske-fyldet :-)
Hej Heidi
SvarSletJa, det var oplagt at sprøjte noget fisk på fiske-modellen:)
Jeg tror også, at jeg må et smut forbi Fakta igen, man kan jo godt have et lille lager stående ;)
Hanne, hvor er det bare helt fantastisk, det du diskede på med. Hvor må de, der var så heldige at smage, være dybt imponeret over din ihærdighed. Det hele ser fantastisk ud.
SvarSletGod weekend.
Kh Nadia
Super veninde-forkælelse, Hanne!
SvarSletJeg har været i 3 forskellige faktaer og ingen kiks :-( Lidt ærgerligt når man skal holde dimissionsfest lige om lidt - så jeg måtte bide i det sure æble og købe nogle hundedyre skaller i går i metro!
Kære Nadia
SvarSletTusind tak - jeg fik ingen klager ;)
Jeg nød timerne i køkkenet og muligheden for at prøve nogle nye ting.
Du må have en dejlig søndag - her står den på Walk & Sushi! Et skønt nyt koncept min veninde og jeg har indført.
Kh Hanne
Hej Signe
SvarSletTak - der blev også spist godt igennem;)
Hvor ærgerligt med de kiks. For de var netop til en ordentlig pris.
God dimission til jer alligevel :)
Kh Hanne
Hold da magle hvor ser det super lækkert ud det hele !!!!!!
SvarSletSidder jo her og kan mærke mundvandet samle sig !!!!!!!!!
Ummmmmmmm
Hyggehygge
Marianne
Hej Marianne
SvarSletTak :) Pas på tastaturet ;D
Hanne
Kære Hanne
SvarSletUhm, det ser dejligt ud det hele. Jeg skriver mig lige artiskokcremen bag øret, den lyder rigtig lækker. Vores lokale Fakta er også tømt for kiks nu, jeg har 10 kasser stående i skabet til sjov og spas. Har fundet ud af at flødeost rørt med forskellige ting også er godt fyld.
Knus
Malou
Kære Malou
SvarSletJeg har vist kun 3 kasser tilbage ... så må lige forbi Fakta i morgen. Krydser fingre for, at de stadig har nogle på hylderne :)
Den artiskokcreme var super - og ja, rørt flødeost er absolut også lækkert. I det hele taget er der utallige variation ... lækkert her til sommer på terrassen med et glas kølig hvidvin. Det kan vi li'!!!
Knus Hanne
Godt du kunne lide den! Jeg har også pushet rabarbersaft til svigerfamilien i denne weekend, og jeg tror, jeg også har sikret mig adgang til næste års rabarberhøst ;-)
SvarSletPiske, jeg er vild med den rabarbersaft. Og den var én af de drinks, som har fået mest ros efterfølgende :)
SvarSlet