onsdag den 27. januar 2010

Thaikylling af en slags





Nogle dage skal det bare gå hurtigt. Smagen skal dog stadig være i top.
Onsdag, som var regnfuld og trist, blev piftet op med en spicy thairet. Hurtigt lavet og vildt lækkert. Altid dejligt at få lov at svinge med wokken.

Ingredienslisten bliver ofte lang, når jeg laver thairetter – men man kan sagtens hoppe over den sorte chilipasta, nøjes med en købt grøn karrypasta – den indeholder bl.a. ingefær, hvidløg, chili og meget andet. Man kan tilsætte så mange eller få grøntsager, som man har lyst til.

Det er dog skønt at mærke duften, når ingefær, hvidløg og chili ristes i en varm wok.

1 spsk smagsneutral olie – f.eks. jordnødde
2 store grønne milde, snittede chilier
2 fed knust hvidløg
1 spsk revet ingefær
1 spsk karry
1 tsk sort chilipasta
300 g kylling i strimler
1-2 banan skalotteløg i strimler
2 porre i strimler
½-1 dåse kokosmælk
et par håndfulde små søde tomater i kvarte
saft af ½ citron
2 tsk sukker
salt, soja eller fiskesauce
1 stor håndfuld frisk koriander
Varm wokken godt op og rist chili, hvidløg og ingefær i den varme olie. Tilsæt karry – hvis det bider lidt fast i wokken kan man tilsætte en smule kokosmælk.
Tilsæt herefter kylling og svits et par minutter. Herefter svitses løg og porre med (hold gerne en lille håndfuld af det grønne fra porrerne tilbage). Svits endnu et par minutter og tilsæt herefter kokosmælk, citron, sukker og salt/soja eller fiskesauce. Lad småsimre et max 5 minutter. De sidste 3 minutter koger tomaterne med. Tilsæt det sidste fra porrerne – de skal bevare sprødheden, så blot 1 minuts tid.
Drys med frisk koriander.

Server med de nudler, som du bedst kan lide.

10 kommentarer:

  1. Kære Hanne
    Det ser lækkert og farverigt ud, og smagen, tror jeg, er fantastisk.
    De der pastaer (karry-chili), fås de i økologiske udgaver?
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Hvor ser det lækkert ud og ikke for bøvlet til en hverdag. Elsker dine billeder - når man først måler af inden tilberedning gør det det hele meget lettere. KNUS

    SvarSlet
  3. Ummmmmm hvor ser det lækkert ud, som altid !

    SvarSlet
  4. I dag skiftede jeg taktik og læste din blog efter, jeg havde spist både aftensmad og dessert - men jeg sidder stadig og kommer med uhhhm-lyde :-D

    SvarSlet
  5. Hej Vibeke
    Man bliver bare glad af thaimad - blandt andet pga. farverne.
    Jeg har lige googlet økologisk karrypasta. Og man kan købe det hos yellowman.dk.
    Jeg kunne også se, at Malou havde købt noget hos en lokal grønthandler. Så det er absolut muligt:o)
    Knus Hanne

    SvarSlet
  6. Hej Tina
    Jeg er sådan bagud med at besvare kommentarer ... nogle gange flyver dagene bare afsted :o(

    Tak for dine pæne ord - jeg er glad for at du kan lide billederne.
    Super nemt mad og fyldt med smag.
    Knus

    SvarSlet
  7. Hej Marianne

    Tusind tak :o) Det smagte vildt godt - jeg elsker thaimad!

    SvarSlet
  8. Hej Andrea

    Haha ... ja, det er ikke nemt at vælge tidspunkt for bloglæsning;o)
    God weekend :o)

    SvarSlet
  9. Kære Hanne
    Jeg vil se om jeg kan finde noget på nettet!
    Det firma du anbefalede sender kun i Storkøbenhavn!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Kære Vibeke
    Det må kunne lade sig at gøre. Jeg var ikke lige opmærksom på, at de ikke sendte ud i hele landet.
    Måske man kan få noget af Santa Maria firmaet. Jeg har i hvert fald købt økologisk kokosmælk af det mærke.
    Knus Hanne

    SvarSlet