søndag den 15. marts 2009

Oksekød i rød karry



Som I kan se, så kikser det stadig med mine billeder.... rækkefølgen bliver ikke lige, som jeg har tænkt;o) Og det med at klippe/klistre virker ikke. Det virker, når det er teksten, men ikke med billederne. I må bære over med det.
I dag havde jeg egentligt tænkt, at den skulle stå på pizza. Men energien var ikke lige til at lægge dej eller handle mozarella... så derfor blev det til endnu thairet. En virkelig lækker en af slagsen. Dejlig smag uden at være for stærk, men hvor man rigtigt kan smage alle de gode nuancer fra ingefær, chili, krydderurter, ingefær osv. Jeg fjernede kernerne i chilierne og smagte i stedet lidt til med cayenne til sidst. Så egentligt en ret mild smag pga. kokosmælken. Og der er stadig rød karrypasta tilbage, så det må jeg have udnyttet til en anden ret en af dagene.
Oksekød i rød karry
chilipasta:
2 røde chilier (med eller uden kerner - et temperaments spørgsmål)
2 store fed hvidløg
1 spsk ingefær
1 tsk galanga (kan sagtens udelades - evt. lidt mere ingefær)
1½ spsk skalotteløg
1 snittet citrongræs
limesaft
salt
1 tsk spidskommen
1 tsk st. koriander
Ingredienserne hakkes groft og køres derefter i minihakker eller lignende sammen med krydderier og limesaft.
Kan godt holde sig nogle dage i køleskabet

kødsaucen
1 spsk solsikkeolie
2-3 spsk af den røde karrypasta
500 g magert oksefars
1 dåse kokosmælk, 400 g
1 gulerod i tynde stave
6 røde minipeberfrugter
1 lille dåse tomatpuré
1-2 tsk sukker
salt, cayenne
saft fra 1 lime
1 håndfuld frisk koriander
1 håndfuld frisk basilikum
Varm olien i en wok til den ryger. Svits heri den røde karrypasta, hvis det brænder på tilsæt så et par spsk kokosmælk. Svits oksekødet ved høj varme. Tilsæt gulerod, peberfrugt, tomatpure, sukker samt kokosmælk. Lad simre til grøntsagerne har den mørhed, som man synes om.
Smag til med sukker, salt, cayenne og limesaft. Tilsæt grofthakket koriander og basilikum de sidste par minutter.
Server med f.eks. ægnudler.
Velbekomme:o)

10 kommentarer:

  1. Hej Hanne
    Det var vel nok en dejlig ret. Jeg er altid på udkig efter nye måder at bruge hakket oksekød på, så den ryger lige på listen :-)
    Ha´ en god aften!
    Malou

    SvarSlet
  2. Det lyder dejligt og ikke så tids krævende, lige noget for mig.

    Når du tager billederne ned. stal det første, først.
    Jeg var også lidt tid om at finde fidusen. :-))

    SvarSlet
  3. Uhm, jeg elsker karrypasta og kokosmælk - det giver en aromatisk sovs. Jeg har ikke helt fundet ud af forskellen på grøn, rød og gul karrypasta, i øjeblikket bruger vi den gørnne.
    Tak for en spændende opskrift - den skal prøves hjemme hos os ;o)

    SvarSlet
  4. Hej Malou
    Det var en rigtig dejlig måde at bruge oksekød fra. Lidt noget andet end den traditionelle italienskevariant, som jeg tit forfalder til.
    Kh Hanne

    SvarSlet
  5. Hej Mette Lykke
    Ja, det var både nemt og hurtigt at lave den ret - og smagen suveræn.
    Det med billederne... det må jeg da kunne finde ud af. Jeg glemmer det bare fra gang til gang;)
    Hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  6. Hej Madame
    Jeg er også vild med den kombination.
    Jeg har lige kigget i min "thai-bibel" Hanne Holms Mit Thaikøkken.
    Så vidt jeg kan se er den største forskel på grøn og rød karrypasta, om man bruger grønne eller røde chilier. Den gule har i hendes opskrift nogle af de samme ingredienser som den røde og den grønne - men derudover også kanel, nelliker og sennepspulver.
    Det er vist en hel videnskab;)
    Men sjovt at prøve noget forskelligt.
    Mange hilsner fra Hanne

    SvarSlet
  7. Kære Hanne
    Du milde, jeg havde slet ikke set hvad du havde gang i i går, det er sgu ikke sådan, når man er "selvoptaget", nå spøg tilside, jeg sad og fumlede med Mandagstema, og ville lave den collage, og jeg var træt.
    Det ser godt ud, den tror jeg, at jeg skal have liggende på mit skrivebord.
    Knus fra
    Vibeke

    SvarSlet
  8. Kære Vibeke
    Man kan jo ikke nå det hele;)Og en flot collage blev der ud af det.
    Det smagte helt vildt godt. Jeg er godt nok helt pjattet med thaikøkkenet for tiden.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet
  9. Kære Hanne
    Hvad siger din mand til, at du er så vild med taikøkkenet, er han også vild med det? Det må han jo være, ellers lavede du det vel ikke.
    knus
    Vibeke

    SvarSlet
  10. Hej Vibeke
    Jeg er så heldigt, at min mand stort set spiser alt. Han plejer at sige, at der er 3 ting, han ikke vil have i sin mund: oliven, ost og rom. Heldigvis kan han godt lide ost, hvis det er smeltet eller varmt. Så det giver vide muligheder. Dejligt:) Tænk, hvis man var gift med en mand, som ville have kartofler og dansk mad hver aften... Det ville ikke være sjovt.
    Knus fra Hanne

    SvarSlet