Her er det æblesmørret, som nu kom på menuen i går. Jeg så, at Piskeriset havde lavet en portion her. Jeg har egentligt drømt om at smage æblesmør siden, jeg så Sif lave smørret for snart længe, længe siden. Og med Klidmosters fif om, at smørret ville gøre sig godt i en marinade til noget svinekød - var der ikke langt til handling. Der var smuttet 2 store svinekotelletter i kurven, der skal på menuen i aften. Derfor op på cyklen, ud af banestien og plukke nogle (ikke helt modne) og syrlige æbler. De fungerede fortrinligt. Æblerne kogte nemt ud og havde perfekt syrlighed.
Jeg valgt at bruge sukkervariationer, som smagsgiver til æblerne sammen med vanille. Muscovadosukkeret indeholde noter af lakrids og skøn mørk smag, hyldeblomstsukkeret giver et fint, fint strejf af hyldeblomst, som går rigtigt godt til æblerne.
Æblesmør
1½ kg æbler med skrog og skræl
4 dl vand
130 g mørk muscovadosukker
200 g rørsukker
100 g hyldeblomstsukker
ca 1/4 tsk havsalt
2 vanillestænger
Æblerne skæres blot i kvarte og hældes i en gryde sammen med vandet. Gryden sættes til at koge og man må røre lidt rundt i æblerne for at få dem alle kogt møre. Jeg tog ikke tid, men det tog ca ½ time. Dette afhænger af æblesorten, om det er en sort, der hurtigt koger mør.
Æblerne passeres nu igennem en sigte. Hvis man bruger en stor øse, er det nemt at få mosen presset igennem sigten. Fjern skrog og skræl fra sigten af og til i processen. Der blev ca 1 L mos.
Jeg valgte en stor sautépande at koge mosen i. En stor overflade gør, at fordampningen sker hurtigere.
Tilsæt sukker, marven fra vanillestængerne og stænger til mosen.
Rør rundt og lad nu mosen koge ind.
Efter ca 2 timer var massen ret fast. Hvis man fører skeen igennem æblesmørret, løber den ikke sammen igen.
Æblesmørret hældes herefter på steriliserede glas. Jeg vaskede glasene af, stillede dem i en kold ovn, tændte på 100 grader og da temperaturen nåede dette punkt, lod jeg glassene stå derinde i 10 minutter. Fif fra Sif!! Super nemt måde at ordne glas på!
Jeg har indtil nu brugt æblesmørret til min morgenmad - skyr, A 38, hjemmelavet müsli med hindbær og en skefuld æblesmør: himmelsk morgenmad!
Derudover kan det bruges på brød, oven på osten, som tilbehør til stegeretter, marinade, dressing osv.
Æblesmørret er let krydret, æblesmagen træder fint frem sammen med vanille, mørk sukker og hyldeblomst.
Jeg bruger dette skønne sukker, købt hos Camilla Plum - det er sødt, mørk, med lakridsnoter og blødt og lækker!!
Mums altså - vi skal snart ud og kigge til de æbler (tager du med hvis vi henter dig?)
SvarSletDet er også supergodt - har også nydt det de seneste dage, mmmm :-)
SvarSlet@Heidi,
SvarSletJa, det er guf.
Helt ærligt, så tror jeg, at det er spild for jer at køre efter det. Jeg plukkede 1½ kg - det var alt, hvad jeg kunne nå på træerne. De sidder højt, og mange er allerede halvrådne. Så det er virkelig øv!
@Piske,
SvarSletJa, det er et dejligt alternativ til marmelader.
Har gang i at marinere svinekoteletter i noget smørret - som Malou foreslog. Æbler og svin er jo et godt match :)
Der er jo en grund til, at ting kommer på mode - også i mad-verdenen!
SvarSletSer ekstrem lækkert ud, mums.
Hilsen La Cucina Nada
Hej Nada
SvarSletLige netop :)
Rugstave, fed hollandsk lagret gouda og æblesmør - all time favorite lige nu :)