Jeg fandt en opskrift på siden Slottet i Smørmosen og fulgte den ret nøje, men tilføjede lidt ekstra smag i form af vanille, citronskal og kanel.
Citronskallen og saften gør underværker, den smager så fint igennem og supplerer blommerne og vanillen på dejligste vis.
Jeg fik også lejlighed til at bruge de melonkerner, som jeg har købt i Sverige. Man kan lige såvel bruge nogle andre kerner.
Bunden:
150 g blødt smør (lige fra køleskabet hjælper det med ca 40-50 sekunder i mikroen ved lav effekt)
150 g rørsukker med vanille (rørsukker, som har stået med tomme vanillestænger eller brug ½ stang vanille)
2 æggeblommer
1 tsk bagepulver
250 g hvedemel
Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt en æggeblomme af gangen og rør det sammen.
Bland bagepulver og mel og sigt det i dejen. Bland det sammen til en jævn dej. Jeg brugte hænderne til sidst og æltede det hurtigt sammen.
Tryg det ud i en smurt springform. Tryk også dejen op af siderne.
3-4 blommer (alt efter størrelse) skæres i kvarte og lægges på bunden.
Fyld:
2 æggehvider
100 g rørsukker
150 g groftrevet marcipan
1 tsk fintrevet citronskal
1-2 tsk citronsaft
1 tsk kanel
En håndfuld melonkerner, solsikkefrø, mandler eller lignende
Pisk æggehviderne først med en smule af sukkeret. Når det begynder at stivne, tilsættes resten af sukkeret og æggemassen piskes helt stiv. Marcipanen vendes i og tilsidst røres citronskal, saft og kanel i blandingen. Det hele fordeles over blommerne. Drys tilsidst med f.eks. melonkerner
I følge opskriften bages ved 200 g i ca 45 minutter. Jeg bagte den dog kun i 35 minutter. Så man må lige holde øje.
Note:
En dejlig sommerlig kage. Den kunne godt gå hen og blive en hitter her. Jeg er helt vild med citrustonerne sammen med den søde bund og blommerne.
I går serverede jeg den med lidt vaniljerørt cremefraiche. Den smager dog også godt helt uden noget og en god the til. Dagen derpå er kagen stadig frisk og god.
Nu vil jeg lige smutte en tur ned til mine forældre med et stykke ... for vi får vist ikke spist sådan en hel kage.
Den både ser og lyder ret så lækker, er jo også selv vild med citron smag...
SvarSletHyggehygge
Marianne
Åh det lyder godt. Den tror jeg altså, at jeg skal lave i dag eller i morgen :)
SvarSletDet lyder bare lige som noget for mig. Og jeg tror, at du har helt ret i at citrus passer godt til blommerne. Jeg har en meget stor og lidt vild grund og jeg mindes at have set et blommetræ, men det står et sted vi ikke kommer så nemt til. Jeg bad min mand finde det og nu er det fundet. Dog er det som sagt ikke så nemt at komme til, men han har lovet at "slå en vej", så jeg kan plyndre træet for blommer. De er dog ikke modne endnu, men når de modnes, så kommer jeg nok forbi og prøver opskriften :-)
SvarSletDen ser fin ud Hanne - den ku' jeg godt få lyst til at efterabe:-) Og hvor er det også bare et smukt kagefad - sådan et mangler jeg. Er det et man stadig kan købe, tror du?
SvarSletKH Marianne
Hvor ser den da bare helt fantastisk lækker ud - den skal jeg helt klart prøve, når blommerne er modne om ganske kort tid:-)
SvarSletEllers må du gerne sende et stykke til Sjælland - jeg er sikker på, at vi er to her i huset, som gerne vil smage den dejlige kage :-D
SvarSletHej Marianne
SvarSletCitron er fantastisk. Jeg bliver mere og mere vild med den lille gule sag.
Kh Hanne
Kære Nadia, skynd dig - du vil elske den :)
SvarSlet@Camilla,
SvarSletDu skal være velkommen igen:)
Herligt med sit eget blommetræ og hvor må det være skønt med en stor og vild grund.
Hej Marianne
SvarSletEfterab du bare :)
Det er et arvestykke fra min farmor. Men måske man kan være heldig at finde noget på et loppemarked.
Jeg elsker det også - særligt fordi de fleste fade jo er af klart glas, det er så fint med det rosa. Har også en glaskande, som passer til.
@LaTascha - det må du gøre. Åh, hvem der bare havde sit eget blommetræ :)
SvarSlet@Piske ... hahaha, det kan jeg tænke mig. Ærgerligt, at I bor så langt væk ellers skulle I have haft et stykke her i haven :)
SvarSletHvor ser den kage skøn ud Hanne. Er sikker på den smagte fantastisk.
SvarSletKh Sandra
@Sandra - tak :) Og det gjorde den!! Er vist nødt til at finde ud af senere i dag, om den også er god i dag ;)
SvarSletYummi!
SvarSletOg så nu hvor det er blommesæson...
@Nada - det er jo lige det :) Lækre blommer i rå mængder, kan vi lide!
SvarSletHvor er den fin og idyllisk :)
SvarSletHej Hanne - har lige surfet efter opskrifter på blommetærte, da jeg er blevet "begavet" med en masse Victoria-blommer. Din ser MEGET lækker ud - har du prøvet at fryse den (jeg skal nemlig bage en hel masse til min datters 18 års fødselsdag). mvh Bente
SvarSletTak for en dejligt opskrift(:
SvarSletSmager MEGA godt(:
@Mette,
SvarSletTak :) Du har da ret, der er noget idyllisk over sådan en oldschool blommetærte.
Hej Bente
SvarSletDen er rigtig lækker, men jeg har ikke prøvet at fryse den. Så ved desværre ikke, hvordan den vil have det efter sådan en tur.
Hilsner Hanne
@Anonym,
SvarSletTusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre!! :)
Hej Hanne. Melonkerner har en hård skal, er den nemmere og bedre at spise når de har været bagt/varmet?
SvarSletHej Anonym
SvarSletJeg synes ikke, at disse melonkerner havde en hård skal ... jeg tror, at skallen var fjernet på dem. De var helt lyse.
Hilsen Hanne