onsdag den 15. juni 2011

Sweetdeal på Slukefter Kro

I fredags indløste vi endnu en af de Sweetdeals, vi har erhvervet os over foråret.

Turen gik til Slukefter Kro ved Vojens. 
Vi ankom ved 15.30-tiden, hvor vi fik udleveret nøglen til vores værelse. Vi fik samtidig at vide, at eftermiddagskaffen var serveret på en buffet, hvor vi bare kunne tage for os indtil kl. 16.30. Middagen ville blive serveret kl 18.00 og der var ikke mulighed for at ændre dette tidspunkt.
Vi smed derfor hurtigt kufferterne ind på værelset og gik til kaffebuffetten ... som bestod af en kande kaffe, en kande the og 1/4 lagkage .......... Men har lige google buffet, som i bund og grund blot er en "metode til servering, hvor gæsten forsyner sig selv" ... og det gjorde vi så ;)

Vi gik en lille tur og gjorde os derefter klar til middagen.

Menuen følger her ....

Den første ret var en ørredmousse, lidt røget laks, en lillebitte smule stenbiderrogn, salat, bønnespirer og en balsamicodressing.
En cremet mousse med en fin smag, men hvor fisken forsvandt lidt, da den var meget blendet og tilført meget "creme". Det mest spændende var den lille bordeaux krydderurt, som havde en skarp og spændende smag ... jeg er dog ikke helt klar på, hvad det er for en urt.
På bordet stod en kurv med hjemmebagt brød ... godt krydret med kardemomme. Dvs smagen var meget a la varme hveder. Pudsigt som kuvertbrød til laks og unghaneterrine.
Anden ret gav mig én tank: SPØJST! Underlig sammensætning. Da tallerkenen blev sat på bordet, steg en stærk karryduft op i næsebordene. Det var karry-marinerede/syltede perleløg, der omringede en unghaneterrine på syltede rødløg, saltede (let bløde) mandler og lidt urter. Smagen var god på terrinen ... men terrinen og de røde løg fik mig til at tænke på julepaté og karryløgene var bare mystiske i den sammensætning.
Hovedretten bød på flapp meat ... som man kan se på billedet var det i mine øjne sønderstegt. Det var hverken tørt eller sejt ... faktisk vældig mørt, men bare stegt alt, alt for længe - så længe, at det nærmest smuldrede.
Dertil Pommes Anna, grønne asparges, gulerodspure og en rigtig smagfuld sauce.
En ostetallerken: et stykke tallegio, et stykke røget brie og en gorgonzola. Dertil ristet rugbrød og syltede valnødder...
Desserten ... som efter min mening var middagens højdepunkt var denne skovbærsirup med en tung, intens chokoladekage og en sorbet på rabarber og jordbær. Det var lækkert - den sorbet skal jeg forsøge at efterligne, når min nye investering  .... snart kommer ind af døren :)
Denne Sweetdeal lød på "et yderst luksuriøst ophold for 2 personer i dejlige omgivelser nær Vojens. I får en gastronomisk oplevelse i særklasse, når kroen byder på deres 5 retters menu med tilhørende vine"... for 995 kr. Og ja, til prisen kan man jo ikke forvente høj gastronomi og det var vi indstillede på. Og så alligevel ikke, da ordene jo står skrevet.
Hurtigt ser man, at luksuriøst også er et for stort ord for Slukefter Kro ... i forhold til bygninger, værelser, borddækning, kagebord osv. Betjeningen var der også meget tilbage at ønske sig. Tjenerne var meget lidt i restauranten. Dvs. der var meget begrænset mulighed for at bestille ekstra vin eller spørge til maden.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at kroen vil sælge deres produkt med disse pompøse ord. For det holder ikke! Det var absolut fin og ok mad til prisen, men så heller ikke mere. Derfor ville jeg ønske, at de kaldte det for, hvad det var ... en afslappet middag på en gammel kro. Havde det været tilfældet, var vi taget fra kroen med en mere tilfreds fornemmelse.

33 kommentarer:

  1. Det er smukke retter (og spøjse sammensætninger!), men ærgerligt at det ikke kunne leve op til deres egne ord :-/

    SvarSlet
  2. @Piske - Ja, anretningen var der bestemt ikke noget i vejen med. Og smagen var også ok-fin. Men bare ærgerligt, når man pakker noget ind i ord, som ikke holder!

    SvarSlet
  3. Retterne ser fine og indbydende ud visuelt - og var jo så også ganske gode i det store og hele. Men ja, hvor er det altså dumt sådan at smøre tykt på - det er jo slet, slet ikke nødvendigt. Faktisk lige modsat som du skriver - lad os håbe reklamefolkene snart lærer det.
    Jeg er også rigtig glad for at slå til på de der gode tilbud på nettet...

    SvarSlet
  4. @Tante Sød - lige præcis. Og ja, jeg nyder, at vi får mulighed for at tage på nogle ekstra ophold pga de favorable priser. Det er super skønt. hahaha ... ja, spændende om reklamefolk kan tage det til sig ;)

    SvarSlet
  5. MadMedMartin.blogspot.com15. juni 2011 kl. 14.22

    Sjovt at du kommer med dette indlæg lige efter at jeg har snakket med min familie om tilbuddet. Jeg var egentlig positivt indstillet men var nok også pga. af de fine ord. Den blev heldigvis ikke købt. Tilgengæld har jeg været med sweetdeal på Fakkelgaarden... fantastisk og her holdte salgstalen stik. Håber det kommer igen...

    SvarSlet
  6. @Mad Med Martin, :) Det var da godt, at du ikke fik købt det tilbud, hvis I går efter luksus og gastronomi.
    Fakkelgården vil jeg lige holde øje med. Det lyder dejligt.
    Vi var på Norsminde for en tid siden, de levede også helt op til deres ord. Skønt, skønt sted.

    SvarSlet
  7. Hmmm...så er jeg da pludselig glad for, at jeg ikke benyttede mig af det tilbud - det sad jeg nemlig også og lurede på:-)
    Tør egentlig efterhånden ikke købe sweetdeal kuponer medmindre jeg kender stedet i forvejen, for jeg synes jeg har læst så mange halvdårlige anmeldelser på det sidste...

    Håber I trods alt nød weekenden:-)

    SvarSlet
  8. @LaTascha ... ja, vi hyggede os. Tilbuddet var jo inkl vin ... så stemningen var høj alligevel;) Og så grinede vi lidt af det hele i stedet for.
    Det er ærgerligt, hvis de forskellige restauranter/hoteller/kroer ikke holder en høj standard selv om det er Sweatdeals. Det er jo netop, hvis oplevelsen holder, vi kommer igen og betaler fuld pris. Så jeg forstår faktisk ikke, at de ikke strammer sig an.

    SvarSlet
  9. Smukke og skønne billeder - ærgeligt det ikke levede helt op til forventningerne.

    SvarSlet
  10. @Cphfoodie - Ja, anretningerne var der ikke noget i vejen med. Og heldigvis hyggede vi os alligevel :)

    SvarSlet
  11. Er lige kommet hjem fra ophold ligesom jeres og har fuldstændig samme fornemmelse og oplevelse som dig. Det holder overhovedet ikke i forhold til beskrivelsen af kro, værelse, mad og vin. Så helt enig i at man bør kalde tingene ved deres rette navn.

    SvarSlet
  12. @Anonym
    Det er nu altså ærgerligt. Man burde give dem en tilbagemelding.
    Jeg har lige set, at de igen har udbudt deres gastronomiske ophold... samme måde med de fine ord, som lover en stor oplevelse.

    SvarSlet
  13. Din beskivelse er meget oplysende. Vi var på stedet på et ophold med overnatning på værelse - meget skuffede oplevelse - det svarede bestemt ikke til gastronomisk, stilrent, hyggelig atmosfære og hvad der ellers lokkede os på sweatdeal. Vi kan ikke anbefale stedet....

    SvarSlet
  14. @Martinanni,
    Tak for din kommentar.
    Nej, de fine ord hænger langt fra sammen med virkeligheden. Desværre!

    SvarSlet
  15. Min kone var faldet for tilbudet ang. SlukEfterKro med ophold fra d.15/5 til 16/5-11 og da vi tidligere på året gæstede Malling kro med et lign. tilbud så kunne det kun blive godt ! Men se venligst nedenstående beskrivelse af vores ophold og vær forvisset om at her kommer vi ikke igen.!


    Slukefter Kro:

    Ank. d.15/5-11 kl.1445

    Fik værelse nr. 3.

    Konstaterede at det var meget fugtige håndklæder der var lagt frem på sengen (2 Stk).

    Gik over i hovedbygningen for at få kaffe men ud af 20 kopper var de 10 enten skårede eller der sad kaffe rester i bunden eller på siden. Nævnte det for servitricen der byttede ud, om de var bedre ved jeg ikke.

    Middag kl.1800 og den blev serveret i 2 lokaler hvoraf det ene var lukket på alle 4 sider uden mulighed for at kigge ud af et vindue og der ville vi bestemt ikke sidde!! Så vi spurgte om man kunne reservere et bord men nej, det var efter ”først til mølle” princippet.

    Vi ank. kl.1740 fandt et godt bord v. vinduet. Kl.1820 startede serveringen men før vi gik i gang så måtte vi lige have 2 rene glas og en anden kniv. Kniven så ud som om den var blevet fundet i en udgravning efter mange år, skæret var meget medtaget (tæret) og resten så heller ikke for godt ud og det var generelt for alt bestik, det var meget medtaget.

    1 og 2 ret smagte ok men i beskrivelsen står der ”Gastronomisk menu” det var det ikke efter min mening, det smagte godt men det var ikke nogen ”gastronomisk oplevelse”

    Hovedretten var Australsk Flab, om det var fordi vi hele tiden var de sidste der fik maden, ved jeg ikke, men den var i hvertfald ikke varm og det klagede vi over hvorpå de tog maden ud og kom ind og hentede mig til en snak med chefen, som meget ophidset fortalte mig at sådan skulle det være og det var med vilje at han havde ladet den stå og køle af inden vi fik den !!! Jeg gad ikke mere og spurgte om vi kunne få det ind igen, ok det kunne vi godt, men vi rørte det ikke og de fik så lov til at bære det ud igen.


    Den eneste vin jeg nåede at notere mig navnet på var en portvin ”Burmester” Twany port 10år.

    De 2 sidste retter var heller ikke noget særligt.

    En lidt underlig ting var at der blev skænket vin op, så kom maden ind og først da blev der fortalt om vinen og maden og ikke særligt meget.

    Efterflg. fik vi 2 fadbamser ”Fuglsang Early Bird” og spurgte om der var en krostue man kunne nyde øllet i, men nej den havde man nedlagt da de lokale gav den et dårligt ry !!!


    Mandag morgen: Fint morgenbord men IGEN nogle rædselsfulde kaffe kopper.


    Værelserne: meget slidt interiør, elendigt badeværelse (knækkede fliser, mug i fugerne, mørke brunt toilet, løst toiletsæde), døren mellem gang og værelse kunne ikke lukkes da den ikke mere passede i rammen (vil tro at hængslerne trængte til et eftersyn).
    Med venlig hilsen
    Mulerne
    PS: Sendte dette indlæg til "SlåTilNu".Kommentar.Har været der selv og fundet det i orden,sender dit indlæg til kroen. Siden har der været stille.

    SvarSlet
  16. @Anonym
    Ja, din beskrivelse lyder meget, som vores ... ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt!!!

    SvarSlet
  17. Camilla V. jensen8. oktober 2011 kl. 14.43

    så var jeg og min kære gemal, også på slukefter kro ophold til 5-retters menu. værelserne var ikke de nyeste, men efter hvor lidt tid vi brugte på dem, var det okay. vi gik lange ture i skønne naturomgivelser, og var bl.a. Nede om den lokale badesø omringet, af skøn natur. til aftensmaden fik vi også 5 retter der var virkelig smukt anrettet, og smagen var strålende, så alle disse kommentare om hvor dårligt og underlig sammensætning i skriver om forstår jeg ikke. vi var virkelig tilfredse, og fik en god introduksion af både vin og maden. tjenerne var unge piger, med et stor smil på læberne, og utrolig venlige samt imødekommende. jeg er enig i at at man måske ikke skal sige skønne værelse, da de er ældre af udseende. men igen det gik an. vi havde en utrolig god oplevelse på slukefter kro, og kommer meget gerne igen. det kan kun anbefales. maden er i hvert fald fantastisk, så stor ros til kokkende herfra:o)ps. angående det slidte bestik så fandt jeg det utroligt charmerende og antikt. kan personligt godt lide ældre sølvbestik. alt var rent.

    SvarSlet
  18. Hej Camilla
    Dejligt, at I havde en god oplevelse.
    Jeg står ved hvert et ord - synes ikke, at stedet og maden levede op til deres markedsføring af dealen.
    Hilsner Hanne

    SvarSlet
  19. Hej
    Vi min mand og jeg var på Slukefterkro med menu og vine -
    Vi kom for sent til eftermiddagskaffen så den kan jeg ikke kommenterer: Vores aftensmenu var super lækker og diverse vine en god oplevelse, flot præsentation af begge dele og en rigtig hyggelig aften. Værelserne og morgenbordet var ingen stor oplevelse men ok ,vi syntes at god mad og vin for 2 for 1000 kr. det er billigt og vi havde en super dejlig tur som vi gerne gentager.
    Winnie

    SvarSlet
  20. Hej Winnie
    Mad og vin til 1000 kr for 2 personer, er billigt... og som jeg skriver, var der også ting i menuen, som var ok - det som jeg pointerer er, at de skal lade være med at skrive, at de sælger et produkt, som er luksuriøst og en gastronomisk oplevelse i særklasse. For efter min mening er det langt fra sandheden!
    Men dejligt for jer, at I har haft en god oplevelse.
    Hanne

    SvarSlet
  21. Da en dårlig oplevelse i der har haft... Men at bruge tid på at se alle kopper efter kræver vel også sin kvinde/ mand..
    Med hensyn til maden, må det være fordi vi ikke har forstand på fine ord, dufte (kunne ikke lugte kardemomme) og sammensætninger at vi syntes det smagte DEJLIGT og vinene var også gode..
    Måske er det fordi vi "kun" har givet 525 kr. pr person???? vi fik så høj en gastronomi???
    Ang. betjeningen kan vi kun give dem et stort 10 ti-tal.. Venlige, smilende, tilstedeværende og ikke mindst de vidste hvad de talte om.. Får man tilbage som man selv er????
    Kan kun skrive at det er SYND for jer der har afbestilt/ikke ønsker at få en god oplevelse på grund af sure opstød... Alt skal tages med et gran salt..

    Ikke sidste gang vi kommer der.....
    Venlig hilsen og mange anbefalinger fra
    4 MEGET TILFREDSE GÆSTER på SLUKEFTER KRO

    SvarSlet
  22. Hej Hanne K.

    Jeg har købt et tilbud på Spot Deal, hvor man kan få 4 retters menu.
    Men efter at have læst din blog omkring Slukefter Kro er jeg godt nok nervøs for hvad jeg kommer ind til og hvad jeg kan forvente?
    Er også lidt nysgerrig efter hvad din erfaring og hvilken baggrund du har inden for det gastronomiske?

    Kærlig hilsen Vibike :o)

    SvarSlet
  23. Hej Vibike
    Jeg håber, at du får en bedre oplevelse, end vi havde.
    Min baggrund er på amatørbasis. Men vi kommer af og til ud og får god mad, og når jeg sammenligner med de steder, hvor vi ellers har været, ligger dette absolut i den dårlige ende.
    Men igen, som jeg skriver, er det de fine ord, som de beskriver deres sted og mad med, der i min verden ikke lever op til virkeligheden.
    Håber det bedste for jer!
    Mange hilsner
    Hanne

    SvarSlet
  24. Lækre retter! Surt at det var lidt under det hvad du forventede.. Jeg har selv købt en masse deals fra Bownty.dk - Sjældent at jeg er utilfreds :)

    Marie

    SvarSlet
  25. Hej Marie
    Bownty.dk kender jeg ikke - det må jeg lige checke ud. Tak for tippet :)

    SvarSlet
  26. Ja utrolig lækre billeder af maden, men også trist hvis den ikke har levet op til dens udseende.

    Kan varmt anbefale at melde dig til www.all2day.dk , de samler alle deals i én mail og de giver også et lille personlig tip ved hver deal.

    /Trolle

    SvarSlet
  27. Hej Trolle
    Tak for tippet, det vil jeg checke ud.
    Ja, det var en skam :)

    SvarSlet
  28. Vi havde et superophold med god mad og vine. Personale var med venlige og imødekommende.
    Godtnok er værelserne ikke nye, men de var rene og pæne.
    Vi er på vej til Slukefter Kro for anden gang.

    SvarSlet
  29. @Vinds
    Godt at høre, at nogen har en god oplevelse!
    Hvis du læser mit indlæg, handler det også mere om deres beskrivelse af opholdet, som ikke - i mine øjne - hang sammen med oplevelsen. Men det har de muligvis også fået justeret?
    Vh Hanne K

    SvarSlet
  30. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  31. Slukefter kro er et perfekt rejsemål super mad og lækre nyrenoverede værelser.
    Super menu 5 retter m. Vin præsenteret af kompetente tjenere med et smil.
    Der spares ikke på vinen og der er en god stemning.
    Professionel guide med whisky og avec efter kaffen.
    Ham den store rødhårede kan sit kram!
    Dejlig morgenbord og godt udvalg..
    Vi kommer gerne igen for 4 gang.

    SvarSlet
  32. Slukefter kro er et perfekt rejsemål super mad og lækre nyrenoverede værelser.
    Super menu 5 retter m. Vin præsenteret af kompetente tjenere med et smil.
    Der spares ikke på vinen og der er en god stemning.
    Professionel guide med whisky og avec efter kaffen.
    Ham den store rødhårede kan sit kram!
    Dejlig morgenbord og godt udvalg..
    Vi kommer gerne igen for 4 gang.

    SvarSlet
  33. Slukefter kro er et perfekt rejsemål super mad og lækre nyrenoverede værelser.
    Super menu 5 retter m. Vin præsenteret af kompetente tjenere med et smil.
    Der spares ikke på vinen og der er en god stemning.
    Professionel guide med whisky og avec efter kaffen.
    Ham den store rødhårede kan sit kram!
    Dejlig morgenbord og godt udvalg..
    Vi kommer gerne igen for 4 gang.

    SvarSlet