Har haft en FANTASTISK uge i Alanya med ca 80 andre dansere. Vejret var suverænt - ikke en sky på himlen på noget tidspunkt og sikkert 25-28 grader dagligt. Det er helt ubeskriveligt, når man står der i solen og danser sammen med glade mennesker.
Vi lærte en masse gode danse, fik sunget gospel og festet igennem hver aften. Hård tur med aktiviteter hele dag/aften/nat. Tror stadig, at det kan mærkes ;)
Som jeg frygtede var maden på hotellet forfærdeligt. Egentligt ser billedet herunder jo nogenlunde ok ud ... men det var tortur for mine smagsløg!! Der er nærmest de samme ting hver eneste dag til både frokost og aftensmad. Tilsidst er man ved at væmmes over ubestemmeligt kød maskeret med sovs af en art ... Så "lykken" er, når der som nedenfor f.eks. er stegt kylling og kolde pommes frites;(
Selv om jeg først var hjemme efter rejsen ved 20-tiden i torsdags, gik jeg straks i køkkenet. Og har lavet solide retter de sidste dage med rigeligt bacon, smør og fløde!! Så opskrifterne er ikke for de fedtforskrækkede ;)
Fredag blev det en vildtgryde af nogle rester fra en rådyrkølle, som jeg havde i fryseren.
Inspireret af enebær og rosmarin fra enebærgryden i Karolines Kogebog, blev det en virkelig lækker og smagfuld gryde.
Dertil en bagt kartoffelmos smagt til med bacon, løg og cremefraiche. Ikke et øje var tørt!!! Det var lige, hvad jeg trængte til.
Vildtenebærgryde
400 g rester fra rådyrkølle
smør
1 pakke bacon
2 skalotteløg
1 alm løg
1 bakke champignon
8 knuste enebær
1-2 tsk finthakket frisk rosmarin
2-3 dl fløde
1 dl cremefraiche 18%
1-2 tsk maizena
salt, peber
Start med at svitse bacon og løg. Tag dette op af gryden og stil til siden.
Herefter svitses champignon i smør og efter nogle minutter tilsættes rådyrkød skåret i tern.
Tilsæt enebær, rosmarin og fløde. Lad småsimre ½ times tid. Hvorefter der smages til med salt og peber.
Tilsidst røres cremefraiche med maizena og evt lidt vand. Tilsættes og retten varmes ganske kort igennem.
Kartofler kogt møre i vand uden salt
1 stort løg
1 pk bacon
1 fed hvidløg
½ dl fløde
en stor klat smør
vand fra de kogte kartofler
2 æg
cremefraiche
salt, peber
hvidvinseddike
Svist løg og bacon. Stil til side og rør et revet fed hvidløg heri.
Varm fløden og smelt smørret heri. Mos kartoflerne evt. med en kartoffelsne-tingest....
Rør mosen med smør/fløde, æg, cremefraiche, salt, peber og eddike. Smag godt til - jeg er vild med syre i kartoffelmos i form af cremefraiche og hvidvinseddike. Men det er jo en smagssag.
Fordel mosen i et ildfast fad og fordel smørklatter over. Gratiner ca 20 minutter ved 200 grader til overfladen er gylden.
Server gerne med nogle gode rødbeder til.
Note
Uhmmmm, jeg er vild med smagen af enebær og rosmarin og sammen med vildtkød er det bare endnu bedre.
En rigtig god måde at udnytte rester på. Ægte efterårsmad uden, at man på dagen skal lade retten simre i mange timer.
Hihihihi du er ikke den første jeg har hørt omtale maden dernede sådan hihihi
SvarSletDen der kartoffeltingest - hvor finder man sådan en ??
Hyggehygge
Marianne
Kan godt forstå du var glad for at komme hjem til egne gryder - går ud fra det var et all-inclusive hotel i var på?
SvarSletMan kan være heldig og uheldig med de steder, så det var ærgerligt i var det sidste. Men det gør jo så glæden ved den hjemlige madlavning større :-) Og godt ser det ud!
Årh dit skarn - det ser vildt godt ud! (både din vildtenebærgryde og swimmingpoolen ;-))
SvarSletJeg kan til gengæld godt forstå, at du bliver træt af maden på sådan et ophold. Noget af det bedste ved rejser er - synes jeg - at finde gode spisesteder med spændende og lækre retter.
Det ser vel nok lækkert ud. Det er da heldigt at du selv kan kokkere, når nu du har fået "hundeæde" en hel uge :-)
SvarSletHvor ser det lækkert ud! Enebærgryde er en af mine livretter - super ide at lave det med vildt!
SvarSletHej Marianne
SvarSletDet er 3. gang, vi er dér - 2 gange på dette hotel. Men alle 3 gange har maden været frygtelig.
Jeg har fundet den kartoffeltingest i Ikea.
Kh Hanne
@ Heidi, Åh ja, det var SÅ godt at komme hjem og få noget ordentligt mad.
SvarSletJa, det var all-inclusive hotel :(
@Piske - ja, jeg har det nøjagtigt lige sådan. Man skal ud at spise skønne steder, når man er på ferie. Og alle andre ferie prioriterer jeg dét. Men lige præcis her må jeg bare bide det i mig for alt andet ved ferien er fantastisk :)
SvarSletTror dog lige, at jeg skal gå i tænkeboks til næste år, så jeg kan have nogle flere nødplaner med i kufferten!
@Signe .. haha, ja, det er heldigt ;)
SvarSletTænk at udsætte sig selv for hundeæde ... 3 år i træk. Jeg må ikke være helt frisk oveni ;D
@Louise - ja, enebærgryde er virkeligt et hit. Og med vildt blev det bare endnu bedre :)
SvarSletHope it would be a nice and amazing experience for you.
SvarSletmeet and greet at luton