søndag den 8. marts 2009

Thai nuddelsalat med oksekød


Et ekstra plus ved at lave steg er, at man har mad til flere dage.

Så aftensmaden var hurtigt på bordet i dag. Jeg havde lyst til noget let og thaiinspireret i dag.
Og det var rigtigt lækkert. Duften af sesamolie er fantastisk. Min mand var også begejstret, jeg var ellers lidt bekymret, da det jo er lidt "tøsemad".

Thaidressing (en Jamie Oliver opskrift)
4 spsk limesaft
3 spsk olivenolie
1 spsk mørk sesamolie
et nip palmesukker eller brun farin (palmesukker har jeg købt i Shop Asia)
1 spsk soya
1 spsk finthakket ingefær
½ fed fint skivet hvidløg
1 rød chili uden kerner i fine strimler
1 håndfuld frisk basilikum, koriander

Ryst alle ingredienserne sammen.

125 g nudler

Dressingen blandes med de grøntsager, som man synes om.
Jeg brugte:
Iceberg
Forårsløg
Avocado
Rød peberfrugt
ærter

Bland grøntsager, kød og nudler sammen med dressingen og server på et stort fad.

Velbekomme:o)

2 kommentarer:

  1. Hej Hanne
    Det ser lækkert ud. En super god måde at bruge en rest kød på.
    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  2. Kære Hanne
    Det ser rigtig godt ud!
    Du snakker om sesamolie, det var det jeg skulle huske, jeg vidste der var noget, jeg havde glemt at bestille.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet