Billedet yder ikke retten ret... men jeg glemte at tage et billede, så dette er faktisk resterne....
Era Ora er absolut højt på listen over restauranter, som jeg kunne tænke mig at besøge. Men for det første er vi sjældent i hovedstaden og for det andet er det vist temmeligt dyrt... Så hvis jeg ikke kan komme til Era Ora, må Era Ora komme til mig.
Det gjorde den så i går i form af den allermest fantastiske tomatsauce. Og jeg mener UDEN sammenligning.
Vi skulle i går passe vores niece på 5½ år. Og vi havde fået at vide, at yndlingsspisen var pasta med ketchup. Det er min kræsne gane nok ikke helt til... så menuen blev udvidet til rigtig Lady og Vagabond mad - Fettucini med kødboller i tomatsauce. Så jeg var på surfetur for at finde opskrifter hertil. Det blev til kødboller inspireret fra NYBH/SuperBrugsen. Opskriften kan ses her. Jeg lavede dobbelt portion, så der er til fryseren samt nemt mad i aften. Måske jeg så kan få taget et lidt mere delikat billede...
Tomatsaucen blev virkelig helt fantastisk. Jeg havde nogle bakker San Marzano tomater, som jeg synes smager mest sommerlige på dette tidspunkt af året. Og et frisk bundt basilikum og ... en appelsin. Appelsinsaften passer helt suverænt sammen med tomaten. Fremhæver tomatsmagen og understøtter med sødme og svag syre - og noget mere pikant, som jeg ikke lige kan beskrive. Jeg ville ikke have tænkt tanken selv, men ville have valgt balsamico eller citron kombineret med lidt sukker. Men appelsinen tilfører et ekstra pift. Prøv det!!! Tænker, at jeg vil prøve det med økologiske dåsetomater en dag, for der vil det sikkert også gøre sig. Og kan slet ikke vente til at prøve det med friske tomater fra eget drivhus til sommer - det bliver gudespise.
Den allermest fantastiske tomatsauce
2-3 spsk olivenolie
400 g gode tomater f.eks. San Marzano
1 fed hvidløg
saft fra 1 appelsin
en stor håndfuld basilikum
et nip salt og friskkværnet peber
Hak tomaterne groft med en kniv for at bevare lidt struktur i retten. Hak også hvidløget groft og svits tomater og hvidløg i olien i 3 minutter over mellemvarme. Tilsæt appelsinsaft og basilikum og svits videre i endnu 3 minutter. Tilsæt evt. lidt kogevand fra pastaen, hvis saucen bliver for tør. Smag til med en lille smule salt og friskkværnet peber.
Vend kødboller i og spis med linguini, fettucini eller andet bredbåndet pasta.
Eller brug saucen til kylling, svinekød eller andet.
Velbekomme:o)
Lady og Vagabonden mad var et stort hit da min datter var lille. Jeg har prøvet at lave mange varianter udi tomatsovs, dog aldrig med appelsin, så det vil jeg helt klart prøve. Opskriften er noteret.
SvarSletHa en god lørdag.
Hej Pernille
SvarSletJeg var også noget skeptisk, da jeg læste det. Men er nu totalt overbevist. Havde aldrig i min vildeste fantasti selv fundet på det.
Også en dejlig lørdag til dig.
Kh Hanne
Hvad sagde niecen så til alternativet til studenterretten over dme alle (pasta m. ketchup)?
SvarSletJeg springer glad på modellen med appelsin, det må prøves snart :-)
Hilsen Signe
Det er jo det ybberste udi italiens kogekunst, de laver på Era Oro. Håber du en dag kan prøve det !
SvarSletKære Hanne
SvarSletJeg kan godt forestille mig, at appelsinsaften gør, at den skarpe syrlighed tomaterne som regel har, bliver "sat på plads" af appelsin saften, man bruger jo af og til en anelse sukker, for at dæmpe tomaterne, men jeg har aldrig prøvet det med appelsinsaft, og det skal sørme prøves.
Knus
Vibeke
Hej Signe
SvarSletNiecen valgte pasta med ketchup og en enkelt kødbolle... Det er første gang vi har passet hende, så jeg ville ikke til at "præge" hende denne gang;o)
Hilsner fra Hanne
Hej Mette Lykke
SvarSletJa, det håber jeg også. Det ville være helt fantastisk.
God søndag til dig.
Kh Hanne
Kære Vibeke
SvarSletJa, det med sukkeret kryber jeg også ofte til. Men efter oplevelsen med appelsinsaften, tror jeg nok, at jeg vil bruge det af og til.
Jeg prøvede dog at lave en tomatsauce lidt hurtigt i går med økologiske dåsetomater. Der skulle også lidt sukker til. Dåsetomater er lidt skarpere i smagen, synes jeg.
Knus og god søndag til dig
Hanne