Hanne K's verden: november 2011

Jeg har meldt mig til Madstafetten hos Kunster på køkkenbordet. Fordi det er en sjov idé og fordi det måske kan give mig et puf i en mere aktiv blogretning.

Piskeriset gav mig følgende ingredienser at lege med:

Vildt

Gorgonzola

Stjerneanis

Vin

Pastinak

Der var 2 særlige udfordringer i den liste for mig … Gorgonzola bryder jeg mig slet ikke om og duften af stjerneanis er i min næse så påtrængende, at det hurtigt bliver for meget.

Det skulle dog ikke stå i vejen for, at der skulle eksperimenteres med alle ingredienser.

Vildtvalget faldt på fasan, da min mand havde en med hjem i sidste weekend. Og med inspiration fra disse 2 bloggeres (Bergholtsopskrifter og Ida Marengs) indlæg, blev det til følgende:

1 fasan - parteret i lår, brystfilet og skrog

Fond med stjerneanis

fasanskrog

ca 25 g smør

1 gulerod

1 skive selleri, svarende til ca 1 dl små tern

1 skalotteløg

1 kvist rosmarin

1 kvist timian

et par kviste persille

2 enebær

5 peberkorn

1 stjerneanis

ca 3 dl hvidvin

ca 4 dl vand

Skroget hakkes i mindre stykker og brunes i smeltet smør.

Læg urter, krydderier og grøntsager i gryden. Hæld hvidvin og vand på. Lad små simre 1-2 timer.

Note:

Der bredte sig en intens duft fra stjerneanis, da fonden simrede. Efter 1 time fjernede jeg den ene stjerneanis, som jeg havde tilsat. Den lakridsagtige smag trådte tydelig frem i fonden på trods af den begrænsede tilsatte mængde. En god base til at braisere i og lave en skøn sauce af.

Braiserede fasanlår

Læg lårene i et smørsmurt fad, krydr lårene med salt og peber.

Hæld den sigtede fond over lårene og dæk med låg. Resten af fonden gemmes til at koge ind og lave sauce af.

Sæt i ovnen ved ca 80-100 grader i 3-4 timer.

Tag lårene op af fonden, lad dem dryppe af på papir. Steg herefter lårene ca. 1 min på hver side i smør, til de bliver gyldne.

Sigt fonden og frys - eller brug lidt mere til saucen.

Note:

Lårene var lidt hårde, men smagen var skøn. Jeg er ikke rutineret nok ift vildttilberedning til at vide, om det er fordi, de fik for meget eller for lidt. Hvis nogen har erfaring med det, så kom endelig frem med gode råd.

Vildtsauce med lakrids

Ca. 4 dl vildt fond

1-2 dl rødvin

en sjat fløde

gastrik

balsamico

rørsukker

et par små bidder chokolade med lakrids (f.eks. TOMS)

evt. maizena til at jævne med

Fonden koges ind til det halve. Evt. spædes ekstra fond til, når lårene er færdig braiserede. Tilsæt rødvin og lad simre nogle minutter.

Tilsæt fløde, smag til med gastrik, balsamico, sukker og chokolade. Jævn saucen, hvis du ønsker den lidt tykkere.

Note:

FANTASTISK sauce. Er glad for udfordringen med stjerneanis, da det fik mine øjne op for lakrids og det salte køkken. Jeg er helt på halen over lakrids i konfekt og det søde køkken, men har ikke haft modet til at springe ud i at bruge det til f.eks. kødretter.

Undertonen af lakrids gik virkelig godt sammen med smagen fra vildt, det søde og bitre fra gastrik og chokolade, syrlighed fra vin og balsamico. Det bliver ikke sidste gang, jeg vover pelsen med det dekorative krydderi.

Smørstegte fasanbryster

Krydr brysterne godt med salt og peber.

Smelt smør og steg først brysterne 1 minut på hver side ved høj varme. Derefter ca. 2 minutter ved lav varme på begge sider. Lad hvile 5-10 minutter.

Note:

Jeg har bestilt flere fasan fra jægeren!! Det er en skøn spise. Et nemt stykke vildt at gå til og alt kan bruges.

Brystkødet var lækkert, saftigt og smagfuldt.

Nu kommer jeg til den største udfordring … hvordan jeg får brugt gorgonzola i en konstellation, som gør det spiseligt for mig og dog indgår…

Rodfrugtsgratin med gorgonzola

1 stor pastinak

1 stor kartoffel

1 gulerod (f.eks. en lille for ekstra farve)

1 porre (det grønne for også at tilføre farve til retten)

Gorgonzola

salt, peber

3 æg

2 dl fløde

Riv rodfrugterne hver for sig. Pres væde ud af gulerødder og kartofler. Snit porren fint.

Læg et lag pastinak og bland halvdelen af kartoflen heri. Drys med salt og peber, fordel små klatter af Gorgonzola, drys med porre, herefter et lag revet gulerod og resten af kartoflerne.

Pisk æg og fløde med salt og peber og fordel over.

Tag et stykke bagepapir, krøl det sammen og gør det vådt under vandhanen. Bred ud over gratinen og bag ved ca 175 grader ½ time - og fjern bagepapiret og bag endnu ca 20 minutter til det er let gyldent og gratinen er færdig bagt.

Note:

Gorgonzola det er ikke mig ... og er det stadig heller ikke.

Men denne gratin smager forrygende... næste gang vil jeg dog udelade osten ;o)

Derudover fik vi en kartoffelmos lavet på kartofler, selleri, gulerod, cremefraiche, smør, mælk, hvidvinseddike, salt og peber.

Nu hjemkommet efter den årlige danseferie til Tyrkiet. Denne gang gik turen til Mahmutlar, Alanya.

Jeg har ikke været specielt begejstret de foregående gange, jeg har været i Tyrkiet. Men jeg må sige, at jeg ser med mere milde øjne på landet efter denne tur. Bydelen Mahmutlar gav flere muligheder end Konakli, hvor vi tidligere har boet.

Min største anke har været maden, som på hotellerne - efter min mening - er ganske kedelig, ensformig og uden velsmag, ret dårlig service på hotellerne, grænseoverskridende adfærd fra tjenerne.

Dette hænger sikkert sammen med, at disse ture er arrangeret efter All inclusive-princippet.. hvilket er smart i forhold til det aktivitetsniveau, der er på turene, men som ikke gør noget godt for mine smagsløg.

Det har ærgret mig meget, da jeg har læst om Tyrkiets køkken, som skulle være et af verdens bedste og kendeste køkkener ... hvilket vi på de foregående ture ikke har mærket til.
Samtidig har jeg fulgt Eva på Mumsfilibaba og Stjernestøv i silkeregn - og har ønsket at opleve noget af alt det skønne, som hun fortæller om fra Tyrkiet.

I år begav vi os ud i Mahmutlar og fandt restauranter, som stadig har åbent på trods af, at det er sidst på sæsonen. Det gav helt andre oplevelser - venlig betjening, servicemindede tjenere ... og gode madoplevelser.

Det er ikke gourmet eller i den stil, men solid og god kost. Hvilket lige præcis er, hvad vi har behov for, når vi danser og er aktive i så mange timer. Så humøret steg adskillige grader!!

På markedet fik jeg shoppet lidt krydderier og mandler. Og for første gang fandt vi også supermarkeder - og dét er for mig en af de store ferieoplevelser - at komme ud og snuse til, hvad et lands befolkning har at gøre med i dagligdagen.

Mahmutlars lørdagsmarked

Sød paprika, spidskommen og store mandler

En tyrkisk gedeost - Tam Yagli Tulum Peyniri....

Honning, tahin og Tam Yagli Tulum Peyniri

Et meget autentisk spisested, hvor en tyrkisk kvinde bagte pandekager med fyld. Jeg ærgrer mig over, at vi ikke vovede at kaste os ud i et måltid her på trods af den spartanske indretning.

Men grunden til, at vi ikke fik spist på ovenstående "restaurant" var Izzyis place ... da vi havde spist der én gang, blev det Vores Sted. Og alle måltider i ude byen blev indtaget her pga hyggelig atmosfære, venlig betjening, god mad og deres Meze (tyrkiske forretter).

Disse små skåle kom på bordet hver gang, vi skulle spise - en yoghurtdressing med hvidløg og dild, en dip af tomat, løg, chili og persille, hvidløgssmør og en skål med den smuldrede ost Tam Yagli Tulum Peyniri - som er en tyrkisk gedeost (som ikke smager af ged) med små sorte sesamfrø (er godt nok stadig i tvivl, om det er sesam - men det sagde tjeneren.)

Vi var helt vilde med den ost - så tjeneren tilbød at købe nogle dåser til os, så vi kunne få noget med hjem.

Er spændt på, om det er en ost, som kan findes her i landet i en af de etniske forretninger - måske nogle har den et sted?